Rundt om og på tværs

Informationskompetencer
Metoden ‘lateral læsning’ er et supplement til den traditionelle kildekritik, der vurderer enkeltstående webkilder ved hjælp af tjeklister. Med tjeklister læser man ind i en tekst, dybdelæser. Metoden ‘lateral læsning’ handler om at vurdere en webkilde ved at kigge tværgående og rundt om en række forbundne sider for at finde ud af den kontekst kilden indgår i.

Studerende medbringer fra en informationssøgning en webkilde og en elektronisk artikel og bliver ved hjælp af en række spørgsmål guidet til at navigere i det terræn og den kontekst, teksten er skabt i samt at forholde sig til baggrunden for teksten. På grundlag af researcharbejdet laver den studerende en vurdering af kilden.

Studerende udvikler, med en tværgående vurdering, kompetencer, der giver dybere indsigt i fagets viden, sætter kilden i en faglig kontekst frem for et snævert fokus på en isoleret kildes indhold.

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Studerende er gennem flere års skolegang trænet i at bruge tjeklister til at vurdere information fundet på nettet. Internettet og de store søgemaskiner (Google) er for mange studerende det første sted, de vælger at søge efter information. Tjeklistemetoden kan med stor fordel suppleres med metoden ‘lateral læsning’, når studerende starter på en akademisk/profesionsfaglig uddannelse.

På videregående uddannelser bliver studerende introduceret til informationssøgning i akademiske søgemaskiner. Artikler og tekster fundet gennem søgninger underbygger argumentationen i studieopgaver. Materialet skal være på et passende niveau. Det er en udfordring, da studerende er novicer i disciplinen og mangler viden om autoriteter, diskurser, vidensmiljøer og videnshierarkier.

Mange studerende søger på spørgsmål eller sætninger og leder efter svar. I aktiviteten vil studerende få kendskab til en tilgang baseret på research rundt om og på tværs af resultatet.

Aktiviteten giver indsigt i vidensmiljøer og digitale publiceringskanaler/-mønstre i den akademiske disciplin/det faglige område.

 

UDBYTTE

Internettet har på mange måder sidestillet tekster. Aktiviteten sætter fokus på akademisk/faglig publicering i en digital kontekst.

Aktiviteten understøtter de studerende ved at have fokus på en ny arbejdsmetode til at vurdere, filtrere og analysere søgeresultater.

  • Studerende vil opleve at en metode baseret på lateral læsning kan spare dem tid i informationssøgningen, tid de tidligere har brugt på uhensigtsmæssig dybdelæsning af kilder, kan studerende med metoden anvende til at få en større forståelse for en disciplin/domæne.
  • At være novice i et fagområde gør det svært at navigere i de mange forskellige kilder. Med metoden lateral læsning bliver novicer gennem spørgsmål, der guider til læsning rundt om teksterne, støttet til at udforske faget.
  • Studerende får styrket fagligheden ved at arbejde med en metode, hvor de skal forholde sig kritisk til litteraturen ved at se på en tekst i dens sammenhæng til andre tekster.
  • Studerende udvikler kompetencer til at se kritisk på egen søgemetode. På baggrund af researcharbejdet med kilderne får studerende øget indsigt i hvordan søgemaskiner præsenterer resultater.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Aktiviteten er en introduktion til og træning af metoden ‘lateral læsning’, der handler om at vurdere en kilde ved at kigge tværgående og rundt om en række forbundne sider. Studerende udvikler med en tværgående vurdering kompetencer, der giver dybere indsigt i fagets viden, sætter kilden i en faglig kontekst frem for et snævert fokus på en isoleret kildes indhold.

Lateral læsning forstås som en strategi til at undersøge, hvem der står bag et for den studerende ukendt dokument/webkilde, gennem at opsøge andre kilder, der kan sige noget uddybende om kilden. Aktiviteten indeholder to forskellige øvelser:

  • Rundt om og på tværs i forhold til et konkret dokument (artikel, rapport, undersøgelse…).
  • Rundt om og på tværs i forhold til et websted.

 

FØR AKTIVITETEN

De studerende skal læse kapitel 8 i Den gode opgave (se litteratur under eksterne ressourcer).

De studerende skal søge og medbringe to kilder til undervisningen. De skal omhandle et emne, som den studerende er nysgerrig på, men ikke har stort kendskab til på forhånd. Den ene kilde er en elektronisk tidsskriftartikel eller andet dokument (rapport, undersøgelser). Den anden kilde er en faglig relevant webside.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

  1. Underviser præsenterer forskellige måder at forholde sig kildekritisk til viden, det er vigtigt at underviseren går i dybden i forhold til metoden: lateral læsning. (se under eksterne ressourcer)
  2. De studerende deles i grupper på 2-3 personer, og gruppearbejde igangsættes.
  3. De studerende præsenterer for hinanden de to kilder, de har fundet på forhånd. Præsentationen skal have fokus på hvordan de har tjekket kildens troværdighed.
  4. De andre i gruppen stiller spørgsmål i forhold til kildens troværdighed, og hvordan den er fremfundet.
  5. Gruppen vælger at arbejde videre med to kilder, der er mest ukendt for dem, og som de er mest i tvivl om troværdigheden af. De skal vælge en webkilde og en tidsskriftsartikel.
  6. I fællesskab træner de studerende en lateral tilgang til de valgte webkilder/artikler. De undersøger følgende:
    1. Hvordan beskriver webkilden, hvem der står bag – tjek om os / about us
    2. Åbn flere faner i browseren
    3. Find viden om dem, der står bag, hvad er deres interesse i at dele viden? hvem financierer webkilden?
    4. Google dem der står bag, husk at bruge “” og vælg med omhu i søgeresultatet – gerne en kilde du i forvejen kender og har tillid til f.eks. avisartikler, tidsskriftsartikler eller wikipedia. kik gerne 2-3 sider med søgeresultatet igennem, inden du vælger. Hvordan bliver kilden omtalt hos andre kilder?
    5. Hvordan beskriver artiklen, hvem der står bag?
    6. Hvad har forfatterne lavet før(hvilke emner forsker de i/arbejder de med?)
    7. Findes andre artikler af samme forfattere, der berører det samme emne?
    8. Er der særlige obs. punkter (bias, udgivelsestidspunkt,…)
  7. Når de studerende har gået bag om kilderne, skal de snakke om det har ændret deres opfattelser af de kilder de har set på.
  8. Underviser uddeler en webkilde,som er ukendt for de studerende. De studerende får 10 minutter til at tjekke om kilden er troværdig eller ej. De skal anvende Lateral læsning som metode. De studerende besvarer individuelt
  9. Efter “prøven” laves en afstemning ved håndsoprækning, hvem tror kilden er troværdig / ikke troværdig.

 

EFTER AKTIVITETEN

Fælles opsamling, hvor alle grupper deler deres erfaringer med den nye metode, og hvordan de kan have ændret deres syn på kilderne, ved at gå bag om og rundt om kilden.

Underviser viser hvordan de studerende fremadrettet bør anvende den laterale læsning på studiet.

Det er vigtigt at denne kompetence for lateral læsning bringes i spil så ofte som muligt. En tilegnelse af metoden kræver træning i en anderledes tænkemåde og et andet handlemønster.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Underviser forbereder en introduktion til lateral læsning og denne metodes relation til kildevurdering/kildekritik (se litteratur til forberedelse nedenfor). Powerpoint eller andet materiale, hvor lateral læsning præsenteres.
Underviser deler i god tid, på læringsplatformen, hvad de studerende skal forberede og lave inden undervisningen. Underviser kan med fordel se denne youtube der handler om lateral reading: https://www.youtube.com/watch?v=GoQG6Tin-1E&list=PL8dPuuaLjXtN07XYqqWSKpPrtNDiCHTzU&t=0s
Underviser forbereder spørgsmål, der understøtter de studerende i processen med kritisk at vurdere, filtrere og analysere information.
Spørgsmålene til øvelsen til det konkrete dokument kunne være:
I denne øvelse skal I beskæftige jer med, hvem der har skrevet den artikel, I har fået tildelt.. I skal derfor undersøge følgende:

  1. Hvad er det for en type kilde?
  2. Hvem er forfatterne?
  3. Hvad har de lavet før/hvilke emner forsker de i/arbejder de med?
  4. Findes andre artikler af samme forfattere, der berører det samme emne?
  5. Er der særlige obs. punkter (bias, udgivelsestidspunkt,…)
  6. Find viden om det tidsskrift artiklen er publiceret i.

Spørgsmålene til øvelsen til den konkrete webside kunne være:

  1. Hvem er afsenderen af websiden
  2. Har afsenderen en bestemt hensigt med websiden?
  3. Hvem finansierer websiden?
  4. Find viden om websiden udenfor websiden, anvend troværdige kilder som aviser, tidsskrifter og leksika (wikipedia)
Underviser finder en konkret faglig relevant webside, som befinder sig i en gråzone mellem troværdig og ikke troværdig kilde,

 

UDFORMET AF
Ulla Buch & Birgit Larsen, VIA University College,
sammen med bibliotekar på professionshøjskole

LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

Google forbudt (Digitale begrænsninger)
I en aktivitet, hvor Google er forbudt udvikler de studerende kritisk, faglig tænkning omkring deres informationssøgning. De studerende arbejder desuden med kollegialt kvalitetstjek.

GO-WI-GO (Søgemaskine vs database)
De studerende bliver i stand til at foretage kritisk refleksion over for søgemaskiner og databaser, samt hvad man kan anvende dem til i akademisk informationssøgning.

Skraldespanden – lugten af fake news

Fagets litteratur, det starter med studieordningen.

 

INSPIRATIONSKORT

 

EKSTERNE RESSOURCER

Artikel der beskriver et forsøg med lateral læsning, god baggrundslæsning for underviser.

Wineburg, S., & McGrew, S. (2017). Lateral Reading: Reading Less and Learning More When Evaluating Digital Information (SSRN Scholarly Paper ID 3048994). Social Science Research Network. https://doi.org/10.2139/ssrn.3048994

Caulfield, M. (2017). Web Literacy for Student Fact-Checkers. Self-published. https://webliteracy.pressbooks.com/

Think. Check. Submit. (2019). Hentet 1. maj 2020, fra https://thinkchecksubmit.org/

Check Yourself with Lateral Reading: Crash Course Navigating Digital Information #3: https://www.youtube.com/watch?v=GoQG6Tin-1E&list=PL8dPuuaLjXt