Visualiseringsværktøj i litteratursøgningen

Læringsmønstret giver de studerende kompetencer til at udnytte et visualiseringsværktøj til at støtte og forbedre arbejdet med litteratursøgning.

De studerende får kompetencer i at arbejde eksplorativt og søgende, og får erfaring med at bruge digitale værktøjer i processen.

De studerende prøver at lave visuelle fremstillinger af eget søgeresultat i et visualiseringsværktøj, og får erfaring med at spotte sammenhænge og trends via den visuelle fremstilling.

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Digitale redskaber kan understøtte arbejdet med søgeresultater; både i form af et bedre overblik, og med hensyn til at forbedre søgearbejdet.
Det er vigtigt at studerende har kompetencer til at afgøre, hvornår og hvordan man kan få hjælp af digitale redskaber i søgeprocessen.

Læringsmønstret kan anvendes i forbindelse med selvstændig litteratursøgning i opgaver på kandidat- og phd-niveau.

Arbejdet med læringsmønstret vil højne kvaliteten og effektivisere arbejdet med at vælge de rigtige søgeord. Særligt i sammenhænge hvor emnet og søgebegreberne er diffuse.

 

UDBYTTE

Den studerende opnår kendskab til digitale redskaber, der kan understøtte arbejdet med litteratursøgning.

Den studerende opøver kompetence i at bruge et visualiseringsværktøj, og får forståelse for dette værktøjs muligheder og begrænsninger.

Den studerende opøver færdigheder i at lære at opdage sammenhænge og trends i en visuel præsentation af et søgeresultat.

Den studerende lærer at arbejde eksplorativt og søgende.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

De studerende laver en litteratursøgning indenfor eget emne. Søgeresultatet importeres derefter i et visualiseringsværktøj, hvor den studerende efterfølgende får erfaring i at arbejde med visualiseringsteknikker.

 

FØR AKTIVITETEN

Underviser uploader en video på læringsplatformen, der viser en eksemplarisk proces

  • En søgning på et fagrelevant emne i en database (f.eks. Web of Science).
  • Import af søgeresultat til Vos Viewer (eller tilsvarende visualiseringsværktøj).
  • Klargøring af visualiseringen. Indstilling af parametre m.m.

De studerende får til opgave, at gennemføre den samme aktivitet i forhold til eget opgaveemne.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
1. De studerende uploader resultatet af deres visualisering i læringsplatformen inden timen.
2. På timen startes med at underviser opsamler spørgsmål, kommentarer m.m. til arbejdet med søgning og visualiseringsværktøj.
3. Underviser gennemgår hvordan man kan spotte trends, og finde relevante søgeord ved hjælp af visualiseringen.
4. De studerende gennemfører den samme øvelse på timen, med udgangspunkt i den søgning de har importeret til visualiseringsværktøjet.
5. Der afsættes tid til at de studerende afprøver ny søgning på basis af resultat af deres visualiseringsøvelse.
6. Afsluttende opsamling.
7. Diskussion i plenum af resultater og muligheder.

 

EFTER AKTIVITETEN
Opsamling i slutning af fagkurset, hvor erfaringer med brug af værktøjet kan diskuteres og evalueres på holdet.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Optage en video af skærmen, hvor indholdet er

  • En søgning i en database.
  • Import af søgeresultatet i et visualiseringsværktøj.
  • Opsætning af parametre for den visuelle præsentation af søgeresultatet.
Et visualiseringsværktøj. F.eks.

Uploade video til læringsplatform, med besked til holdet om at lave en søgning i eget emne, og lave en tilsvarende import og visualisering i samme visualiseringsværktøj, før timen.

 

Et redskab til at optage skærmaktivitet. F.eks.

Lægge link på læringsplatform til visualiseringsværktøjet (+ manual).
Forberede oplæg med eksempler på hvordan man kan udnytte en visuel præsentation af et søgeresultat til at spotte sammenhænge, trends m.m.; og hvordan den viden kan bruges til at ændre søgestrategi og søgeteknik, til at opnå et bedre resultat.

 


UDFORMET AF
Søren Elle, AUL, sammen med bibliotekarer og styregruppen.


LINKS TIL ANDRE STAK AKTVITETER:

Struktur og systematik i akademisk informationssøgning

 

INSPIRATIONSKORT

 

EKSTERNE RESSOURCER

Et visualiseringsværktøj. F.eks.

Et redskab til at optage skærmaktivitet. F.eks.