Faketjek på din litteraturliste

Informationskompetencer
Den studerende opnår færdigheder i at kunne spotte fake news og ikke-evidensbaseret viden ud fra digitale kilder.
Der udarbejdes en litteraturliste på baggrund af arbejdet med en case.
Den studerende reflekterer over, hvilken betydning fake news kan have for vores demokrati som styreform og betydning i deres rolle som brugere og medskabere i informationssamfundet.
Den studerende får erfaring med afkodning af afsenders, ofte skjulte interresseperspektiver . Dette kan bl.a. hjælpe til med afdækning af fake news og konspirationsteorier. Således kan den studerende identificere og afvise fake news, fake journals og fake research i sit akademiske arbejde.Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Fake news er et stigende problem online og bruges som intentionelt redskab eller strategi til at præge holdninger og kan dermed blive en trussel for demokratiet.Studerende kan have svært ved at skelne mellem hvad der er valide fakta og hvad der ikke er valid information, og de har svært ved at afkode, hvad der er forskningsbaseret viden.
Alle kan producere indhold – sandt eller falsk, underbygget eller ikke underbygget – og lægge dette indhold på nettet. Det er derfor vigtigt at den studerende kan forholde sig til de faldgruber som følger med disse muligheder i de digitale kilder.
Der findes mange veje til indhold og mange former for indhold, således kan det være vanskeligt for den studerende at skelne mellem det der har akademisk kvalitet og validt indhold og det der ikke har.

 

UDBYTTE

Den studerende opnår viden om digitale kilder:

  • Forskellige typer af viden (journalistisk viden, faglig viden, forskningsbaseret viden, interesse/parts-viden)’
  • Vidensproduktion (forskellige kendetegn for hvordan viden produceres)
  • Redskaber til at vurdere viden / indhold
  • Indsigt i bevæggrunde for fremstilling af fake news

Den studerende opøver gennem aktiviteten digitale kompetencer til i højere grad at kunne afkode afsenders interesseperspektiv og på denne måde spotte fake news, ikke – videnskabelig eller ikke underbygget indhold.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Der udarbejdes en litteraturliste på baggrund af arbejdet med en case.
Der arbejdes med øvelser som stiger i sværhedsgrad og kompleksitet. De studerendes erkendelser fastholdes i padlet, og de giver peer feedback på litteraturlisterne i padlet.

 

FØR AKTIVITETEN
Underviser forbereder cases til gruppearbejdet som har relation til den kontekst, som den studerende arbejder indenfor. Opgaver/øvelser som stiger i sværhedsgrad og kompleksitet udarbejdes.
Underviseren udvælger eksempler på fake news eller fordrejning af forskningsresultater fra det aktuelle fagområde f.eks. ‘Er computerspil skadelige’ samt eksempler på kilder som ikke lever op til autoritetskrav for det pågældende studie niveau (f.eks. fra fund i tidligere opgaveafleveringer).

Opsæt en Padlet til at fastholde erkendelser

  1. Vælg Tilmeld
  2. Vælg Sign up
  3. Vælg Make a padlet
  4. Select type fx. Wall
  5. Navngiv og vælg Start, Skriv titel, vælg farve, vælg, evt. ikon og Save
  6. Vælg Start posting for at skrive den første post, som et eksempel til de studerende
  7. Gå til slut i ‘Modify’ for at kopiere den unikke URL-adresse, som udsendes i mail til holdet.

De studerende får adgang til padlet ved at følge 5 steps:

  1. Vælg Tilmeld
  2. Vælg Sign up
  3. Vælg Join a padlet
  4. Vælg Paste padlet URL for at indsætte webadressen
  5. Indsæt linket (som vist nedenfor https://padlet.com/jegh/5o07fp8bz8oe

Inddeling af grupper af 4-5 studerende. Underviser laver grupper, så de studerende bliver sat sammen i nye konstellationer.
De studerende skal udarbejde en litteraturliste på baggrund af arbejdet med en case.

Sørg for at at alle studerende, der skal give og modtage feedback på litteraturlisten, har adgang til padlet ‘Faketjek din litteraturliste. Tema: Er det skadeligt for børn at spille computerspil. padlet 2 (fra https://padlet.com/ vælg ‘Join a padlet’. Indsæt URL https://padlet.com/jegh/6ivugy682deq Overvej hvordan den fælles åbne feedback-session italesættes, således at få-og-give-feedback i det åbne rum på skrift opleves konstruktivt, sobert og meningsfuldt. De studerende vil opleve det som meningsfuldt når der fremhæves eksempler fra deres litteraturlister med anvisning til fx alternativ kilde der ligger højere i det akademiske autoritetshieraki (Rienecker & Stray Jørgensen, 2017. s. 242).

Lav dernæst en liste over, hvad grupperne skal give feedback på ift. litteraturlisten (vurdering af kilder efter videnskabelighed, er forfatter forudfattet, er der andre kilder der fortæller det samme, kildens autoritet og aktualitet, bruger teksten faglige argumenter som dokumenteres) (Karlsson, 2014, s. 119–121), (Astrup Nielsen et al., 2019, s. 109–118), (Rienecker & Stray Jørgensen, 2017, s. 219–254).

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
1. Underviser holder oplæg med udgangspunkt i et eksempel fra Detektor (DR), herunder hvorfor det er relevant og interessant at arbejde med. Der gives kilder til relevanskriteriet (Astrup Nielsen et al., 2019, s. 109–118),

2. Undervisningen bygges op over flere forskellige cases med opgaver/øvelser som stiger i sværhedsgrad og kompleksitet. Et case eksempel kan være: Er det skadeligt for børn at spille computerspil?
Casen skal afspejle den uddannelse og det fagområde den studerende tager, og casen skal være aktuel.

3. Undervisningslektion 1 kan tage udgangspunkt i én konkret artikel, som de studerende skal vurdere. Underviseren udvælger eksempler på fake news eller fordrejning af forskningsresultater fra det aktuelle fagområde f.ex ‘Er computerspil skadelige’. De studerende forholder sig kritisk til bl.a. om forfatter er forudfattet, vil forfatteren have dig til at mene noget bestemt, kan man tro på oplysningerne, bliver andre synspunkter inddraget, er teksten velargumenteret, er teksten aktuel og er det ny viden (Astrup Nielsen et al., 2019 p. 109-118)

4 Undervisningslektion 2 kan tage udgangspunkt i en litteraturliste, som de studerende skal vurdere kilder i – ud fra ‘5 korte om kilder’:

  • Afsender: hvem står bag kilden, forfatters baggrund
  • Relevans: er kilden den rigtige til dit formål og hvorfor er det relevant at have viden indenfor dette område
  • Aktualitet: hvornår er kilden skrevet, er den stadig aktuel
  • Motiv: overvej kildens motiv og interesser. Hvorfor er den skrevet
  • Argument: er der henvisninger til andre kilder der underbygger argumenterne.

5. I Undervisningslektion 3 udarbejder de studerende deres litteraturliste i gruppen, ud fra den case som de arbejder med. I grupperne arbejder de studerende ud fra ’5 korte om kilder’ (se de 5 punkter ovenfor under pkt. 4)

6. Undervejs fastholder de studerende deres erkendelser på padlet 1, således at de senere kan vende tilbage hertil.
Adgang til padlet Faketjek på din litteraturliste. Erkendelser fra gruppearbejdet: padlet 1 (fra https://padlet.com/ vælg ‘Join a padlet’. Indsæt URL https://padlet.com/jegh/5o07fp8bz8oe

Undervejs udvikler de studerende, i arbejdet med cases, metoder til at undersøge kilderne. Underviser beder de studerende om kritisk bl.a. at vurdere for:
Afsender: hvilken autoritet har afsenderen? Er det en offentlig eller privat afsender?
Formålet: Er det formidling af forskningsresultater, holdningstilkendegivelse eller reklame?
Aktualitet: hvornår er kilden fra (kildens alder), hvornår er den senest opdateret?

7. De studerende skriver deres litteraturliste fra gruppen ind på padlet 2: https://padlet.com/jegh/6ivugy682deq

8. Undervisningslektion 4
Her giver de studerende peer feedback på hinandens litteraturlister i padlet 2: https://padlet.com/jegh/6ivugy682deq
I denne feedback indgår de studerendes argumentationer af, hvorfor de pågældende kilder er gode/ eller ikke af brugbar kvalitet. De studerende vurderer samtidig kildernes videnskabelighed /faglige niveau.

9. Sidste del af undervisningslektion 4
Opsamling. De studerende giver tilbagemeldinger på om de ville gøre noget anderledes nu, efter de har haft undervisningen.

 

EFTER AKTIVITETEN:
Underviser samler op på de løse ender og sørger for at alle aspekter af problemstillingen bliver belyst

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Underviser opsætter Padlet til fastholdelse af erkendelser https://videnskab.dk/topic/fake-news
Eksempler på at skelne en falsk nyhed fra en sand, samt gode råd til hvordan man selv undgår at sprede opdigtede historier
Underviser opsætter Padlet til de studerendes litteraturlister https://www.dr.dk/nyheder/detektor
Eksempler på falske nyheder : DRs faktatjekkere undersøger løbende debatter
Inddeling af grupper af 4-5 studerende https://faktalink.dk/falske-nyheder

Eksempler på falske nyheder: baggrund, udbredelse og hvilke motiver der ligger bag.
Underviser udarbejder cases til gruppearbejdet Astrup Nielsen, D., Hjørnholm, T. Q., & Stray Jørgensen, P. (2019). Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne: Håndbog i opgaveskrivning og metode. Samfundslitteratur.
Karlsson, E. K. (2014). Informationssøgning. I M. Henricson (Red.), Videnskabelig teori og metode: Fra idé til eksamination (s. 97–114). Munksgaard.
Rienecker, L., & Stray Jørgensen, P. (2017). Den gode opgave: Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (5. udg.). Samfundslitteratur

 

UDFORMET AF

VIA University College Campus C Workshopleder: Dorthe Brauner Sejersen Læringsmønster: Jette Greve Hougesen
Sammen med Uddannelsesbibliotekarer

 

INSPIRATIONSKORT

 

 

EKSTERNE RESSOURCER

Link til Padlet

Eksempler på at skelne en falsk nyhed fra en sand, samt gode råd til hvordan man selv undgår at sprede opdigtede historier
https://videnskab.dk/topic/fake-news

Eksempler på falske nyheder : DRs faktatjekkere undersøger løbende debatter

https://www.dr.dk/nyheder/detektor

Eksempler på falske nyheder: baggrund, udbredelse og hvilke motiver der ligger bag
https://faktalink.dk/falske-nyheder