Studenterprojekter som forskning

Kurset er modulopbygget og målrettet studerende, der ønsker at formidle deres viden til et bredere forum – alene eller via et akademisk praksisfællesskab.
Udvikler de studerendes kompetencer m.h.t. at skrive på højt niveau for en større offentlighed.og sætter de studerende i stand til vurdere de forskellige (ofte digitale) mediers egnethed til at formidle det specifikke projekt.Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

For den/de studerende, der ønsker et skifte fra at være vidensforbruger til at være vidensformidler virker det motiverende, at der ikke alene skrives til “skrivebordsskuffen”, men at der er mulighed for at dele viden om et emne, der er arbejdet med på akademisk niveau.

Kurset giver mulighed for:

  • at øve akademisk skrivning rettet mod forskellige medier, fx artikler, blogs og podcasts
  • at sætte sig ind i skrevne og uskrevne regler om akademisk redelighed.
  • at få et orienterende kendskab til rettigheder til eget arbejde i forbindelse med publicering.
  • at opøve færdighed i – professionelt – at bruge digitale værktøjer i samarbejdsrelationer.

Bonus: publiceret viden vil også ofte være gemt viden, så studerendes offentliggjorte arbejde vi bidrage til den samlede sum af viden inden for et forskningsfelt.

 

UDBYTTE

Kursets fokus er transformation af traditionelle studenteropgaver til forskning samt formidling af denne forskning.

Efter kurset vil de studerende have fået en introduktion til:

  • (om-)Skrivning af opgaver/resultater til et videnskabeligt niveau.
    • fx fokus på sprog, argumentation, struktur kildehåndtering.
  • Samarbejde v.h.a. fx Zoom , Teams og Google Docs.
  • Formidling vha artikler, blogs, podcasts m.m.
    • Indsigt i styrker og svagheder ved forskellige publiceringsformer og -genrer
  • Rettigheder til eget arbejde i forbindelse med publicering.
  • De studerende vil have styrket bevidstheden om:
  • At være kompetente til at kunne bidrage til forskningsprojekter på et (mindre eller større) område.
  • At være kompetente til at formidle egne og fælles opgaver/resultater på et videnskabeligt niveau v.h.a. forskellige medier.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Aktiviteten er målrettet studerende, der ønsker at formidle deres viden til et bredere forum – alene eller via et akademisk praksisfællesskab.

Udvikler de studerendes kompetencer m.h.t.

  • Akademisk skrivning
  • Digitalt samarbejde omkring processen
  • Formidling af resultatet på forskellige digitaleplatforme samt rettigheder i forbindelse med formidlingen.

 

FØR AKTIVITETEN
De studerende skal udvælge og medbringe en opgave, som flere har besvaret. Opgaverne sendes til koordinator.

Koordinator deler deltagerne op i grupper og beslutter hvilke tekster, der skal arbejdes med. Grupperne meddeles evt. først senere.

De studerende skal på forhånd orienteres om hvilke programmer, der skal være installeret på deres medbragte pc/mac.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

Forelæsning/klasseundervisning. Modul 1:

Intro til fx Zoom og Google Drev / Docs.
Forelæsning om akademisk skrivning til forskellige modtagere og på forskellige platforme.
Forelæsning om samarbejde, især om co-writing, samarbejde på digitale platforme og konstruktiv feedback.
Forelæsning om digitale platforme til formidling.
Oplæg vedr. rettigheder til eget arbejde i forbindelse med publicering.
Deltagerne i de enkelte grupper mødes fysisk, taler overordnet om opgaven og aftaler praktiske detaljer omkring møde på fx Zoom.

Zoom-møde (fast tidspunkt). Modul 2

Grupperne mødes på Zoom. Aftaler samarbejdsformen, diskuterer formidlingsform og arbejder med akademisk skrivning. Mulighed for at tilkalde hjælp fra undervisere.

Individuelt arbejde (hjemmearbejde). Modul 3

De enkelte gruppemedlemmer arbejder selvstændigt med opgaverne og forbereder kort oplæg om de enkelte delelementer i arbejdet.

Zoom-møde (fast tidspunkt). Modul 4

De enkelte gruppemedlemmer fremlægger deres oplæg. De enkelte oplæg diskuteres (konstruktiv feedback). Der arbejdes videre med den fælles opgave.og kort oversigt over resultat og erfaringer med arbejdsmetoden.

 

EFTER AKTIVITETEN

Forelæsning/klasseundervisning. Modul 5:

Fremlæggelse af arbejde (fremhæv evt. forskelle på før og efter) og erfaringer med samarbejdet.

Oversigten fra modul 4 gemmes / deles på den fælles online platform.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Koordinator / “praktisk gris” for kurset udpeges (kan også være underviser).

  • Reserver adgang til lokale med netadgang og projektor
Træffe aftale om udarbejdelse af undervisningsmateriale og sørge for deling (evt efterfølgende) af relevant undervisningsmateriale på fælles digital platform.
Udarbejde plan for afvikling af undervisning og Zoom møder. Hvor meget tid til hver enkelt underviser.
Koordinator træffer aftaler med relevante undervisere – også som hjælpefunktion under Zoom møder.
Tidspunkter for mulig hjælp under zoom møder aftales.
Overvejer længden af gruppernes zoom møder under hensyntagen til deltagernes erfaring og akademisk niveau.

 


UDFORMET AF
Bo Jensen, Københavns Universitetsbibliotek,
sammen med KEA, KUB og SmartLearning.dk


LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

Digitalt samarbejde og samskabelse

Digital idegenerering og co-creation

 

INSPIRATIONSKORT

 

EKSTERNE RESSOURCER

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed

Akademisk skrivning

Links og redkaber med fokus på akademisk skrivning

https://cip.ku.dk/toolbox/akademisk-skrivning/

 

UBVA – Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde

Forskerportalen

https://forskerportalen.dk/da/

 

Learninglib.dk

https://learninglib.dk/

Guides vedr. litteratursøgning, referencehåndtering m.v.