Alerts – hold dig ajour på dit emne

De studerende lærer at opsætte alerts til overvågning af ny information, fra databaser og fra nettet.

At modtage nye artikler inden for den studerendes emneområde er en let og tidsbesparende funktion.

Aktiviteten træner de studerendes akademiske, digitale kompetencer i oprettelse af alerts, således at dyrebar tid, der er brugt til oprettelse af en søgestreng i en specifik database, ikke spildes; søgestrengen bevares og bruges aktivt til at hente nye artikler inden for emneområdet.

Aktiviteten træner de studerende i at oprette alerts i Google Scholar og databaser.

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Hvis de studerende skal holde sig ajour med deres emner er det en meget tidstung og ressourcekrævende opgave. Alerts kan være en hjælp til at holde sig opdateret. Fokus i aktiviteten er alerts på søgestrenge på et emne på tværs af tidsskrifter.

De studerende har ofte brugt en del tid på at få udarbejdet en søgning i databaser eller på nettet.

At få gemt og kunne ‘genbruge’ søgningerne senere, når der er kommet ny information, er en enkel måde at kunne holde sig ajour på.

At modtage nye artikler inden for den studerendes emneområde er en let og tidsbesparende funktion at benytte. Ofte har den studerende brugt megen tid på at have udarbejdet en søgning i en specifik database, her er det enkelt at opsætte en alert således at de efterfølgende, nye artikler løbende modtages i indbakken.

Når de studerende har afsluttet uddannelsen er digitale alerts et rigtig godt redskab til hurtigt og enkelt at holde sig ajour inden for et emneområde.

 

UDBYTTE

  • De studerende lærer at opsætte alerts/forskningsalarmer i en database og på Google Scholar.
  • Aktiviteten giver de studerende færdigheder i brugen af forskellige kilders alertfunktioner.
  • De studerende opøver evnen til at fastholde og genbruge systematiske søgestrenge udført i databaser.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

De studerende lærer at opsætte alerts over søgning på emner fra databaser og på Google Scholar.

 

FØR AKTIVITETEN

Hav egnede lokaler klar.

Underviser beder de studerende om at medbringe en søgestreng fra et specifikt emne. Underviser kan evt. pege på en specifik database.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

1. Underviser introducerer lektionens forløb

2. Grupperne har 3 minutters summeøvelse om ‘Hvordan har du indtil nu holdt dig ajour med nyt inden for dit emneområde’.

3. Underviser demonstrerer hvordan en emnesøgning sættes op til alert fra:

  • Database (en for de studerende relevant database ift. det forløb de arbejder indenfor)
  • Google Scholar

4. Studerende opretter en gratis brugerprofil og efterfølgende opsætter de en alert i en database og i Google Scholar.

 

EFTER AKTIVITETEN
Underviser samler op  på lektionen:
Er der spørgsmål eller undren ift. opsætning af alerts.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Underviser inddeler på forhånd de studerende i grupper af 2-3 personer. Underviser udvælger hvilken database der vises som eksempel.
Underviser sætter sig ind i hvordan man laver alerts i databaser og i Google Scholar
Underviser planlægger hvilke søgninger der skal gemmes som alerts.

 


UDFORMET AF
Helle Brink, Aalborg Universitetsbibliotek, Ulla Buch Nilson og Jette Greve Hougesen, VIA University College.
sammen med undervisere og bibliotekarer


LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

Kvalificeret fælles søgningI akademisk projektarbejde er det væsentligt at kunne finde den mest relevante information. Det er derfor vigtigt at kunne lave en søgning, hvor man har tænkt over alle relevante aspekter af ens emne og søgeord

Struktur og systematik i akademisk informationssøgning

 

INSPIRATIONSKORT

 

EKSTERNE RESSOURCER

Google Scholar: Oprettelse af personlig konto og oprettelse af  ‘Underretning’.

https://www.bibliotekerne.via.dk/sites/default/files/google_scholar.pdf