I aktiviteten lærer den studerende at udvikle sit netværk ved at anlægge en særlig faglig og akademisk vinkel ved brug af sociale medier, såsom Facebook, Twitter, Instagram Linkedin m.m. Det er vigtigt løbende at holde sig opdateret indenfor sit fagfelt, og i aktiviteten får den studerende gode tips til at identificere og tilføje relevante akademisk kilder/resurser i en digital kontekst. Denne aktivitet indgår også som del af en STAK-linjeføring. STAK-linjeføringer har til formål at løfte den studerende fra et begynder-niveau (aktivitet 1) til et kompetent-niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence. Aktiviteten her er nummer 2 i STAK-linjeføringen Akademisk netværks-og indholdsskabelse på sociale medier. Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst |
---|
KONTEKST
Meget akademisk debat, kommunikation og netværksskabelse foregår via sociale medier, og der er derfor et stort potentiale som studerende i at deltage – både som lyttende, men også som aktiv deltager.
Det er en vigtig kompetence at kunne indsamle viden om hvad der aktuelt foregår inden for ens fagfelt. Samtidigt er der et kæmpe læringspotentiale i selv at kunne indgå i debatten omkring de akademiske diskussioner og både bidrage og øve sig.
Hvis man som studerende udelukkende forholder sig til “traditionelle” kilder til viden, risikerer man hele tiden at være et skridt bagud, og det er ærgerligt, når der nu er så meget lavthængende frugt at plukke på de sociale medier.
UDBYTTE
- Den studerende får løbende et aktuelt billede af den akademiske verden inden for sit fagfelt.
- Den studerende lærer at bruge sociale medier til at kommunikere og agere i akademisk og fagligt øjemed.
- Den studerende afdækker nye kilder til viden ved f.eks. at følge faglige fyrtårne, og se hvem de følger.
AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN
I aktiviteten lærer den studerende at udvikle sit akademiske netværk ved brug af sociale medier, såsom Facebook, Twitter, Instagram, Linkedin m.m.
Det er vigtigt løbende at holde sig opdateret inden for sit fagfelt, og i aktiviteten får den studerende gode tips til at identificere og tilføje relevante akademisk kilder/ressourcer i en digital kontekst.
FØR AKTIVITETEN
Det anbefales, at de studerende inden aktiviteten har en profil på et socialt medie, som de gerne vil forbedre til akademisk brug. Hvis underviseren foretrækker det, kan selve oprettelsen af profilen også indgå som en del af aktiviteten. Desuden kan de med fordel have kortlagt deres netværk som beskrevet i aktiviteten “hvem skal jeg følge”.
Underviseren har på forhånd undersøgt hvilke sociale medier, der er mest relevante i den konkrete faglige/akademiske kontekst. Ofte vil det være LinkedIn eller Twitter, der foregår mest fagligt på, men afhængigt af fag kan det også være Instagram, Facebook eller lignende.
AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
- De studerende logger ind på, eller opretter en profil på et socialt medie.
- De studerende starter med at skrive en kort tekst om sig selv, der beskriver hvem de er, hvad de beskæftiger sig med, og hvad folk får ud af at følge dem. Indholdets placering, form og længde kan variere lidt fra medie til medie, men det er altid en god idé at inkludere vigtige nøgleord man gerne vil findes på samt at uploade et billede for at skabe en mere personlig profil.
- De studerende afsøger netværket for interessante faglige emner, og faglige fyrtårne de gerne vil følge. Det kan foregå lidt forskelligt fra netværk til netværk, men alle har et søgefelt man kan bruge som udgangspunkt.
- Når de har fundet nogle interessante personer at følge kan de se hvem de følger, hvilke grupper de er i, hvilke hashtags de bruger osv., og kopiere disse til deres eget netværk.
- De studerende skal nu tilføje deres profil på alle andre relevante faglige steder. F.eks. i mailsignatur, på andre sociale medier etc.
- (Valgfrit) De studerende kan skrive til interessante personer, og spørge om de vil “connecte”. Det foregår lidt forskelligt fra medie til medie. Ofte er det lettere at få kontakt, hvis man skriver lidt mere end standard beskeden om hvorfor man gerne vil forbindes.
EFTER AKTIVITETEN
For at undgå, at aktiviteten “strander” her, kan det være en god idé, at bede de studerende om, at de inden næste lektion skal have startet en akademisk samtale, delt akademisk indhold, eller på anden vis have brugt netværket i en akademisk kontekst, og medbringe et kort eksempel til næste lektion.
MATERIALER OG FORBEREDELSE
Forberedelse | Materialer |
---|---|
Underviser sætter sig godt ind i de relevante sociale medier. | Computer, internet, login til relevant socialt medie |
Et godt sted at starte kunne være: Twitter guidelines til forskere. | |
Dokument fra AU med specifikt fokus på Twitter, med mange tips og tricks der også kan bruges til andre medier. https://medarbejdere.au.dk/fileadmin/www.medarbejdere.au.dk/Kommunikation/Twitter_guidelines_til_forskere_180515.pdf |
UDFORMET AF
Jonas, Martin,
KEA
LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:
Hvem skal jeg følge (god øvelse til inden at have kortlagt relevante akademiske ressourcer, der kunne være værd at følge):
INSPIRATIONSKORT
EKSTERNE RESSOURCER
Twitter guidelines til forskere. Dokument fra AU med specifikt fokus på Twitter, med mange tips og tricks der også kan bruges til andre medier.