Virtuelle mødeplatforme er på kort tid (foråret “20) blevet ny virkelighed for mange studerende i den daglige nære undervisning. Virtuelle mødeplatforme (her Zoom) kan imidlertid også bruges som – faglige – sociale netværk med større deltagerkreds. Her fokuseres på mulighederne for at etablere virtuelle faglige fællesskaber/netværk, der udvikler den studerendes akademiske digitale kompetencer:
Denne aktivitet indgår også som del af en STAK-linjeføring. STAK-linjeføringer har til formål at løfte den studerende fra et begynder-niveau (aktivitet 1) til et kompetent-niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence. Aktiviteten her er nummer 3 i STAK-linjeføringen: Ræk ud efter verden. Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst |
---|
KONTEKST
Deltagelse i faglige fællesskaber/netværk er vigtigt for faglig udvikling, men digitale fællesskaber på tværs af institutioner opstår ikke af sig selv.
Etablering af fagligt værdifulde fællesskaber/netværk kræver mere end bare adgang til en platform. Der kræves planlægning, struktur, mødeledelse/facilitering og netværk.
Der kræves endvidere et mål af digital dannelse. Det betyder bl.a. at brugerne af digitale medier er kritiske i forbindelse med brugen af sociale medier, fx i forbindelse med brug af (private) data samt ved at være bevidste om, at brugergenereret indhold er grundlaget for platformudbyderens indtjening (the commodity is you).
UDBYTTE
Den studerende lærer at bruge Zoom til at række ud mod ikke kendte faginteresserede med henblik på at etablere/facilitere faglige fællesskaber/netværk på forskellige niveauer:
- Via workshops, der sigter mod at frembringe et konkret resultat, fx en artikel
- Via debat- og diskussionsarrangementer, der sigter mod udveksling af viden og holdninger
- Med bevidsthed om digital dannelse. Her især rettet mod kommercielle aktørers interesser ved at tilbyde adgang til sociale medier.
AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN
Aktiviteten fokuserer på mulighederne for – via Zoom – at etablere virtuelle faglige fællesskaber/netværk, der udvikler den studerendes akademiske digitale kompetencer. Her tænkes især:
- På tilrettelæggelse og afholdelse af fx workshops og debat- og diskussionsarrangementer hvor egne faglige kompetencer kommer i spil.
- På kendskab til de kommercielle interesser ved at udvikle og tilbyde sociale medier.
FØR AKTIVITETEN
Alle studerende skal have installeret Zoom. Helst en udvidet licens, men en gratis licens kan hentes her:
https://zoom.us/
Underviser skal have sendt invitation til Zoom-møde til alle deltagere.
Opgave til løsning i workshop sendes ud til alle deltagere.
Oplæg til debat/diskussion sendes ud til alle deltagere
AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
Underviser + deltagere mødes på Zoom.
Underviser afholder Crash Course i Zoom:
- Brugerindstillinger: fx lyd, video baggrund
- Indkaldelse til Zoom-session: fx venteværelse, password.
- Funktioner: video/lyd on/off, dele skærm, break out rooms, chat m.v.
Underviser holder oplæg om digital mødeledelse. Tilpasset hhv. workshop og debat- og diskussionsarrangement.
Workshop:
Underviser fungerer som tovholder og præsenterer opgaven: formål og ønsket resultat.
Deltagere fordeles i BreakOut Rooms. Underviser “besøger” alle rooms og hjælper, hvor der er behov.
Alle samles til fælles møde og de enkelte rooms fremlægger deres resultater/synspunkter.
Resultater/synspunkter diskuteres og samles til et fælles dokument.
Debat- og diskussionsarrangement
Panel fremlægger individuelle synspunkter på “dagens dilemma”.
Derefter spørgsmål til panelisterne og efterfølgende diskussion.
Underviser fungerer som ordstyrer og synspunkter samles i et fælles dokument.
The commodity is you.
Oplæg om sociale medier og digital dannelse. Fx med fokus på brug af (private) data og kommercielle interesser bag de udbudte platforme (salg af brugerdata).
EFTER AKTIVITETEN
Fælles dokumenter fra workshop samt debat- og diskussionsarrangement deles til orientering
Efterfølgende møde på Zoom, hvor proces og resultater evalueres.
MATERIALER OG FORBEREDELSE
Forberedelse | Materialer |
---|---|
Zoom Help Center. Oversigt over hurtig hjælp til funktioner og muligheder i Zoom – Eksterne ressourcer | Adgang til Zoom (bemærk, at der er begrænsninger på gratis udgaven af Zoom) |
Digital mødeledelse. Se fx Bob Frisch and Cary Greene / Claus Nordahl – Eksterne ressourcer. | |
Forberedelse af workshop. Se fx Howard Gray – Eksterne ressourcer. | |
The commodity is you. Se fx privacy-ticker.com / Kalev Leetaru / Helen Kennedy & Giles Moss. Eksterne ressourcer. | |
Formulere opgave til løsning i workshop (fx disposition til videnskabelig artikel) samt oplæg (fx om aktuelt emne indenfor relevant fagområde) til debat- og diskussionsarrangement. Overveje niveau og kompleksitet på baggrund af deltagernes forudsætninger. |
UDFORMET AF
Anne Bagger, Bo Søgaard Jensen, Henrik Tang
Københavns Universitetsbibliotek:
LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:
Skærmdeling samskrivning og deling af dokumenter
Supplerer dette aktivitetskort.
INSPIRATIONSKORT
EKSTERNE RESSOURCER
Zoom Help Center FAQ
https://support.zoom.us/hc/en-us/articles/206175806
Howard Gray: How to create an interactive workshop in Zoom. 1-2.
https://howardgray.net/2020/04/02/how-to-create-an-interactive-workshop-in-zoom/
Bob Frisch and Cary Greene. What It Takes to Run a Great Virtual Meeting.
https://hbr.org/2020/03/what-it-takes-to-run-a-great-virtual-meeting
privacy-ticker.com. The Video-conference service Zoom and its Data Security issues, 2020.
https://www.privacy-ticker.com/the-video-conference-service-zoom-and-its-data-security-issues/
Kalev Leetaru. What Does It Mean For Social Media Platforms To “Sell” Our Data? Forbes. 2018.
https://www.forbes.com/sites/kalevleetaru/2018/12/15/what-does-it-mean-for-social-media-platforms-to-sell-our-data/?sh=d4521552d6c4
Helen Kennedy & Giles Moss.Known or knowing publics? Social media data mining and the question of public agency. Big Data & Society. 2015.
https://journals.sagepub.com/doi/epub/10.1177/2053951715611145