Forskning eller ej?

Der findes rigeligt tilgængeligt litteratur på nettet, men ikke alt er af lige høj standard. Det er derfor vigtigt, at den studerende lærer at skelne mellem, hvad der er troværdigt og hvad som ikke er.

I aktiviteten opnår den studerende færdigheder i at forholde sig kritisk til artikler med fri adgang, ved brug af metoder og værktøjer inden for bl.a. formalia, peer review og kildekritik. Herunder udvikler de studerende akademiske kompetencer til bedre at kunne udvælge troværdige udgivere, forlag og tidsskrifter.

Link til afvikling af aktiviteter findes nederst.

KONTEKST

Aktiviteten er relevant for den studerende, der i løbet af sit studie skal kunne navigere i en kompleks verden af information, hvor ikke alt er af lige lødig og troværdig karakter.

Aktiviteten giver den studerende værktøjer til at selektere og vurdere viden som er tilgængelig online, således at den studerende ikke risikerer at anvende og referere til viden af mindre troværdig karakter.

De studerende kan bruge færdigheder i kildevurdering til projektskrivning, research i forbindelse med studiet, og som kompetence, når de er færdiguddannede.

 

UDBYTTE

  • Den studerende kan skelne mellem videnskabelige, faglige og formidlende materiale som er tilgængeligt digitalt.
  • Den studerende forstår vigtigheden i at skelne mellem forlag med og uden peer review, når vedkommende søger efter viden online.
  • Aktiviteten bidrager desuden til større kompetencer inden for generel kildesøgning.
  • Ligeledes kan aktiviteten anvendes til at gennemskue utroværdige og fejlbehæftede kilder.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Aktiviteten sigter mod at klæde de studerende på i forhold til at forholde sig kritisk til artikler med fri adgang og udvælge troværdige udgivere, forlag og tidsskrifter i akademisk sammenhæng.

 

FØR AKTIVITETEN
Underviseren har på forhånd udvalgt en palette af artikler. Det er vigtigt, at artiklerne passer i den konkrete faglige kontekst. Her kan man med fordel søge hjælp hos biblioteket ift. hvilke artikeldatabaser der anvendes inden for det specifikke fagområde, og som de studerende har adgang til.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

1. Underviseren uddeler artikler til de studerende, som skal vurderes på troværdighed.
Tjek om artiklen overholder formalia for en videnskabelig artikel. Formalia kan være forskellige afhængige af fag. Et eksempel kunne være IMRAD til naturvidenskabelige artikler (https://studypedia.au.dk/formalia/imrad-strukturen/).

Generelt kan man med fordel se på:

  • Er der et abstract?
  • Er der en metode?
  • Er der referencer?
  • Er forfatteren tilknyttet anerkendt institution?

Google forfatteren

  • Tjek forfatterens baggrund. Er han/hun f.eks. tilknyttet et anerkendt universitet? Virker han/hun troværdig?

Google forlaget

  • Tjek forlagets hjemmeside og anmeldelser
  • Tjek om artiklen er udgivet af forlaget

2. Øvelse i peer-review:
Underviseren viser, hvordan man kan filtrere sin søgning til at vise peer-reviewed kilder. Dette kan gøres ved at tjekke “peer-reviewed” af ved søgning i mange artikeldatabaser.

  • Tjek tidsskrifterne om artiklen er peer-reviewed
  • Tjek årsgangshistorikken

Hvis der stadig er tvivl om kildens troværdighed, kan der gennemføres et referencetjek

  • Er der balance mellem publikationsår og referencer?

De studerende skal igennem 2-3 omgange af læringsmønsteret med en ny artikel hver gang.

 

EFTER AKTIVITETEN
Lad evt. de studerende finde flere eksempler, til den efterfølgende undervisningsgang. Brug aktiviteten som optakt til litteratursøgning i forbindelse med opgaveskrivning.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Underviseren har fundet artikler, som er troværdige og anvendelige, og artikler, som ikke er det. Underviseren skal i undervisningen have adgang til et smartboard eller en projektor, for at kunne demonstrere og guide de forskellige trin.
Underviseren skal have sat sig ind i kildekritisk metode. En palette af artikler, med forskelligt niveau af troværdighed.
Undervisningen skal ligge, når det er relevant for de studerende og forløbe over 2 moduler.
Underviseren skal have sat sig ind i aktiviteten inden undervisningen.

 


UDFORMET AF
KEA Bibliotek,
sammen med informationsspecialister og studerende.


LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

Billedjagten Aktivitet, som styrker de studerendes digitale kompetencer indenfor vurdering af billedmateriale.

Digitalt videnshierarki (Kategori: troværdighed)

Fusk eller forskning (Kategori: troværdighed)

Skraldespanden – lugten af fake news.

Er det sandt eller falsk? (Kategori: kritisk vurdering af information)

 

INSPIRATIONSKORT

 

EKSTERNE RESSOURCER

Eksempel på formalia til opgave:

https://studypedia.au.dk/formalia/imrad-strukturen/