Den gode adfærd i online undervisning

En digital, online rundbordsdrøftelse: Hvordan bliver man som studerende en aktiv og kompetent deltager i et digitalt, online læringsfællesskab?

Vigtigste pointer opsamles synkront i et delt dokument, der danner udgangspunkt for de studerendes arbejde på deres studie. Aktiviteten sætter fokus på fælles adfærd og ansvar i online undervisning. De studerende forholder sig til digitale, online roller og afprøver eksempler på værktøjer i den aktuelle akademiske kontekst.

Denne aktivitet indgår også som del af en STAK-linjeføring. STAK-linjeføringer har til formål at løfte den studerende fra et begynderniveau (aktivitet 1) til et kompetent niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence.

Aktiviteten her er nummer 1 i STAK-linjeføringen: Digital adfærd i møderum og akademiske undervisningsfællesskaber

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

De studerende kommer alle med forskellige digitale udgangspunkter, kompetencer og erfaringer, når de starter på en videregående uddannelse

Opsamling af pointer sikrer de studerende forståelse og indsigt i, hvordan de konstruktivt indgår i et digitalt, online læringsfællesskab – og sikrer dem et fælles udgangspunkt.

Den enkelte studerende mangler at se sin egen rolle og sine akademiske, digitale færdigheder i den kontekst, som en videregående uddannelse kræver.

Derfor er det vigtigt, at den studerende tidligt bliver bevidst om, at han / hun nu indgår i et læringsfællesskab, som også i høj grad er digitalt og online.

Hvis det digitale læringsfællesskab ikke gøres tydeligt, brugbart og forpligtende tidligt, kan de studerende få vanskeligt ved at løse de opgaver, de stilles overfor i løbet af en videregående uddannelse.

 

UDBYTTE

Aktiviteten sørger for, at de studerende sammen formulerer pointer for, hvordan de alle bliver aktive og kompetente deltagere i et digitalt, online læringsfælleskab og sætter fokus på den fælles, adfærd og deres fælles ansvar i online undervisning.

Den studerende:

  • Opnår viden/bevidsthed om sin egen rolle i læringsfællesskabet
  • Er aktivt med til at formulere pointer, der skærper opmærksomheden på sin uddannelse for “aktiv deltagelse i et digitalt, online læringsfællesskab”
  • Træner samskrivning i et digitalt dokument og deling af erfaring og viden

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Opgaven er at samskrive et digitalt, online arbejdspapir: “De gode pointer om deltagelse i online undervisning”.

Dokumentet indeholder de vigtigste pointer, som de studerende sammen finder er afgørende for at være studerende i et digitalt, online læringsfællesskab – en oversigt over roller, ansvar og adfærd.

Det online arbejdspapir danner udgangspunktet for de studerendes arbejde i digitale, online læringsfællesskaber på studiet.

Aktiviteten tager udgangspunkt i den erfaring og viden, som de studerende har med, når de starter på en videregående uddannelse.

Aktiviteten og produktet – arbejdspapiret – skal sikre, at de studerende sammen reflekterer og bidrager og i processen får et fælles udgangspunkt og opnår fælles forståelse for deres egen og de medstuderendes roller og ansvar.

FØR AKTIVITETEN

Underviser formidler konteksten for aktiviteten til de studerende:

  • Hvorfor laver vi dette?
  • Hvordan kommer det til at foregå?
  • Hvad er målet med aktivitet?

Underviser giver adgang til en fælles digital, online opslagstavle – fx padlet – og formidler opgaven både mundtligt og skriftligt.
De studerende skal alle tjekke ind på padlet forud for aktiviteten for at sikre, at alle har adgang.

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN

Underviser sender link til fælles digital, online opslagstavle – fx padlet.

Aktiviteten falder i to faser:

Fase 1, (2 timer):
Underviser organiserer en række mindre grupper – 3-4 studerende i hver.
Opgaven er at udarbejde et oplæg til, hvordan et fælles arbejdspapir kan se ud.

På padletten skal de studerende i deres grupper:

  • Brainstorme over opgaven
  • Opstille forslag til hvad der skal med i arbejdspapiret
  • Give feedback til en anden gruppes forslag
  • Selv modtage feedback fra en anden gruppe
  • Justere arbejdspapiret på baggrund af feedback

Fase 2, (2 timer):
I fase 2 kan de studerende fx anvende Google docs eller Teams eller lignende værktøjer, der giver mulighed for at arbejde online i synkrone versioner af det fælles arbejdspapir.
.
De studerende arbejder videre i deres grupper og bruger indholdet fra padletten i følgende steps:

  • Udfører et delt arbejdspapir
  • Sætter struktur på arbejdspapiret
  • Evaluerer papiret med feedback fra en anden gruppe
  • Justerer arbejdspapiret

Arbejdspapiret kan stilles op i en simpel skabelon, der synliggør centrale overordnede elementer:

Fælles adfærd og ansvar i online undervisning:

  • Erfaringer
  • Roller
  • Ansvar
  • Evaluering

Målet er at nå frem til et fælles arbejdspapir for deltagelse i det online læringsfællesskab og samtidig sikre, at de studerende selv er med til at formulere og samskrive arbejdspapiret.

EFTER AKTIVITETEN

Underviser skaber overblik over de studerendes bidrag og efter aktiviteten gør underviser alle bidrag synlige.

Arbejdspapiret synliggøres på de studerendes fælles undervisningsplatform og anvendes som udgangspunkt for de studerendes arbejde.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Underviser opretter padlet og link til de studerende.
Underviser opretter fælles arbejdsdokument i fx Google Docs eller via Teams.
Underviser forbereder introduktion til og link til padlet: https://da.padlet.com
For at få indsigt i de studerendes udgangspunkt for aktiviteten, undersøger underviser de studerendes erfaringer med digitale læringsfælleskaber. Underviser opretter online dokument i Google Docs eller via Teams.
Det kan fx foregå via en fælles erfaringsdeling med de studerende som optakt til selve aktiviteten. Underviser formidler selve opgaven og målet med den fx også via Google Docs eller Teams.
Fx med en overordnet overskrift:
Hvad er dine erfaringer med digitale undervisningsfællesskaber?

  • Hvad har de prøvet tidligere?
  • Hvad var deres bedste erfaringer?
  • Hvad var deres værste erfaringer?
  • Hvad savnede de?
  • Forslag til et fælles arbejdspapir?

 


UDFORMET AF
Lisbeth Ramsgaard Carlsen, Søren Elle. Karen Harbo, Pernille Holm Lindhardt
AU Library, biblioteksansatte


LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

Tydeliggør rammer og forventninger til de studerendes deltagelse i et digitalt undervisningsforløb

Intro til gruppearbejde i MS Teams

Intro til afvikling af online møder og samarbejde

Udvikler de studerendes kompetencer i at navigere på studierelevante digitale platforme

INSPIRATIONSKORT

 

EKSTERNE RESSOURCER

https://da.padlet.com

https://docs.google.com/

http://teams.microsoft.com/

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *