Ansvars- og sikkerhedskompetencer: Copyright i en digital verden
STAK-linjeføringer sigter mod at opøve særligt centrale akademiske digitale kompetencer i relation til STAK-projektets fire identificerede kompetencesøjler.
Linjeføringen her rummer 4 aktiviteter som samlet set sigter mod at give den studerende et fokuseret kompetenceløft. Nedenfor findes beskrivelse af linjeføringen, dens udbytte, de aktiviteter der indgår i linjeføringen og hvordan de tilsammen bevæger den studerende fra begynder-niveau til kompetent-niveau i forhold til en akademisk digital kernekompetence.
Linjeføringens udbytte
Den studerendes digitale akademiske kernekompetencer opøves i:
- De studerende får kendskab til, hvordan de undgår at plagiere andres tekster i deres projekter
- De studerende får kendskab til, hvordan de kan dele digitale tekster lovligt
- De studerende får kendskab til, hvordan de lovligt kan bruge andres billeder og grafik
- De studerende får kendskab til, hvordan de korrekt kan bruge indhold fra sociale medier som empiri i deres projekt
Linjeføringens formål og indhold
Det er en grundsten i videnskabeligt arbejde at bygge videre på andres arbejde i ens egen forskning. Det bliver de studerende også skolet i at gøre og forstå vigtigheden af.
I det lys bliver copyright et ufravigelig element, som de studerende skal kende. Det er nødvendigt at de studerende ved præcist, hvordan de må bruge andres arbejde - både de skriftlige samt billeder og grafik. I forbindelse med opgaveskrivning er der mange aspekter af copyright, der er relevant for de studerende. Det er vigtigt, at de studerende ved hvad de må og ikke må med andres materialer, som er tilgængelige online i forbindelse med deres projekter/opgaver.
De studerende skal helst have værktøjerne til at kunne undgå brud på copyrightreglerne, så de og deres institutioner undgår konsekvenserne (økonomiske eller andre) af ulovligt eller forkert brug af andres arbejde.
I denne linjeføring vil der være fokus på plagiat, deling af digitale tekster, brugen af andres billeder og grafik samt brugen af indhold fra sociale medier som empiri i en opgave.
Linjeføringens aktiviteter giver en indføring i copyright i en akademisk kontekst i en digital verden.
Aktiviteterne bringer den studerende fra et ikke-kompetent niveau til et kompetent niveau i forhold til den viden og det kendskab, der er nødvendig for at kunne bruge andres arbejde i en akademisk verden.
Linjeføringen tager udgangspunkt i en opgave/projekt-kontekst. Linjeføringen kommer omkring, hvordan man undgår plagiat, deler andres digitale tekster lovligt, lovlig brug af andres billeder og grafik samt brugen af indhold fra sociale medier som empiri.
Du kan læse mere om aktiviteterne ved at trykke på nedenstående kasser
I aktivitet 1 præsenteres de studerende for www.stopplagiat.nu, hvor de kan læse om hvordan de skal henvise til litteraturen i deres opgaver og de kan teste deres viden om plagiering.
På denne måde får de en forståelse for hvad de må og ikke må i forhold til digitale tekster.
Aktivitet 1 giver en grundlæggende viden om hvordan man arbejder med digitale tekster i sin opgaveskrivning.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 1 |
---|
De studerende kan anvende online litteratur korrekt i deres opgaver uden at komme til at plagiere. |
Aktivitet 1 bidrager med en forståelse for, hvad plagiat er, og hvordan dette undgås. Plagiat er et af 4 elementer i den samlede linjeførings udbytte. |
Aktivitet 1 fokuserer på hvordan man bruger digitale tekster konkret i sin opgave. Aktivitet 2 fokuserer også på hvordan man bruger digitale tekster, men i forhold til hvordan man må dele dem med andre.
De studerende får indblik i, hvad copyrightreglerne siger om deling digitalt af andres tekster. De studerende får indblik i, hvordan de lovligt kan dele tekster digitalt.
Aktivitet 2 bidrager med en forståelse for, hvad deling af digitale tekster er, hvilket er et af 4 elementer i den samlede linjeførings udbytte
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 2 |
---|
De studerende får kendskab til copyrightreglerne i forhold til deling af digitale tekster |
De studerende får kendskab til, hvordan de kan dele digitale tekster på en lovlig måde |
Aktivitet 2 bidrager med en forståelse for hvordan man digitalt må dele digitale tekster, hvilket er et af 4 elementer i den samlede linjeførings udbytte. |
Aktivitet 1 fokuserer på den meget tekstnære, konkrete brug af andres tekster. Aktivitet 2 tilføjer en ny dimension til brugen af andres tekster, idet den fokuserer på, hvordan man digitalt kan dele disse tekster med andre på en lovlig måde. Aktivitet 3 fører en ny dimension til brugen af andres arbejder, idet den fokuserer på lovlig brug af andres billeder og grafik
De studerende får indblik i, hvad copyrightreglerne siger omkring brugen af billeder og grafik, eks. i egne skriftlige projekter.
De studerende får indblik i, hvad creative commons licenser er.
De studerende får kendskab til, hvor de kan finde billeder med creative commons licenser.
Aktivitet 3 bidrager med en forståelse for, hvordan de lovligt kan bruge andres billeder og grafik, hvilket er et af 4 elementer i den samlede linjeførings udbytte.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 3 |
---|
De studerende får indblik i, hvad copyrightreglerne siger omkring brugen af billeder og grafik, eks. i egne skriftlige projekter. |
De studerende får indblik i, hvad creative commons licenser er. |
De studerende får kendskab til, hvor de kan finde billeder med creative commons licenser. |
Aktivitet 3 bidrager med en forståelse for, hvordan de studerende lovligt kan bruge billeder og grafik, hvilket er et af 4 elementer i den samlede linjeførings udbytte. |
Aktivitet 3 fører en ny dimension til brugen af andres arbejder, idet den fokuserer på lovlig brug af andres billeder og grafik. I aktivitet 2 var der fokus på deling af andres tekster, som var en udvidelse af brugen af andres tekster i aktivitet 1. Aktivitet 4 tilføjer endnu en dimension til det at bruge andres arbejder, idet den fokuserer på at bruge andres arbejder som empiri i eget arbejdet. Helt specifikt fokuserer aktivitet 4 på brugen af indhold fra sociale medier som empiri og de copyrightsmæssige forhold relateret hertil
I aktivitet 4 får den studerende kendskab til hvad de må i deres opgaver med billeder og tekst fra sociale medier.
Aktiviteten er en del af de digitale elementer der er vigtige for de studerende at vide ift. copyright når de arbejder med at skrive en akademisk opgave.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 4 |
---|
De studerende lærer hvilke problemer der er i forbindelse med at bruge tekst og billeder på sociale medier (både juridisk og etisk) |
De studerende lærer hvilke regler der gælder ift. at bruge tekster og billeder fra sociale medier som empiri i deres opgaver. |
Aktivitet 4 bidrager med en forståelse for hvordan de studerende undgår at bryde andres rettigheder i forbindelse med at de bruger tekst eller billeder fra sociale medier som empiri. |
Aktiviteten forudsætter at man har gennemgået aktivitet 1-3, der drejer sig om at undgå plagiat og om hvordan man bruger tekster og billeder lovligt.
UDFORMET AF
Aalborg Universitetsbibliotek
Helle Brink og Charlotte Wind