Aktiviteten har fokus på at anvende et digitalt værktøj til indsamling af data til en akademisk opgave. Der opnås kompetencer i formulering og opsætning af spørgsmål, distribution af survey og produktion af rapport/analyse. Aktiviteten foreslår endvidere refleksion over tolkning af data.Denne aktivitet indgår også som del af en STAK-linjeføring. STAK-linjeføringer har til formål at løfte den studerende fra et begynder-niveau (aktivitet 1) til et kompetent-niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence. Aktiviteten her er nummer 3 i STAK-linjeføringen: Håndtering af digitale noter og dataDu finder beskrivelsen af linjeføringen, dens kompetencer og dens øvrige aktiviteter herAlle links til afvikling af aktiviteter findes nederst |
---|
KONTEKST
Studerende skal i arbejdet med akademisk opgaver indhente egen empiri ved hjælp af spørgeskemaer. Anvendelsen af digitale værktøjer til dette formål, vil spare studerende ressourcer på både produktion, distribution og analyse.
Uden kendskab til digitale værktøjer til indhentning af egen empiri, kan håndtering af spørgeskemaer blive et større arbejde for de studerende. I denne aktivitet afprøver studerende at indsamle og præsentere indsamlede data ved hjælp af digitale værktøjer.
UDBYTTE
Efter at have udført aktiviteten vil de studerende kunne indhente egen empiri:
- Anvendelse af survey værktøjer.
- De vil kunne udforme og opsætte spørgsmål samt svarkategorier
- De vil kunne distribuere spørgeskemaet digitalt
- De vil kunne generere en rapport pba indsamlede data og opdage skjulte tendenser i resultatet i forbindelse med krydstabuleringer.
AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN
Aktiviteten har fokus på at anvende et digitalt værktøj til indsamling af data til en akademisk opgave.
Træning i formulering og opsætning af spørgsmål, distribution af survey og produktion af rapport/analyse.
FØR AKTIVITETEN
Underviser udpeger en tekst om survey som studerende skal læse som forberedelse f.eks. https://metodeguiden.au.dk/formulering-af-spoergsmaal/
Underviser udpeger værktøj og orienterer sig heri.
Holdet er inddelt i mindre grupper/studiegrupper
AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
- Underviser præsenterer aktiviteten og den problemformulering som denne skal udfolde sig omkring, f.eks: Hvilke holdninger og erfaringer har dine medstuderende til/med gruppearbejde?
- Underviser gennemgår hvordan survey værktøjet anvendes – herunder krydstabuleringer i analysen..
- Herefter cirkulerer underviser mellem grupperne (af 5-6 studerende) mhp at støtte deres proces.
- Grupperne formulerer 5 udsagn om gruppearbejde (som respondenter skal besvare ift graden af enighed i udsagnene)
- Formuler 5 hv- spørgsmål (hvor, hvor ofte, hvilke…) for at afdække respondenternes erfaring med gruppearbejde
- Udsagn indtastes som spørgsmål i survey værktøj med svarkategorierne: Meget enig, Enig, Uenig, Meget uenig.
- Hv- spørgsmål og svarkategorier indtastes i surveyværktøj
- Survey fremsendes til medlemmer af anden gruppe på holdet
- Gruppemedlemmer svarer individuelt på modtagne survey/spm
- Grupperne laver rapport på baggrund af indsamlede svar, og gør brug af krydstabuleringer til at sammenligne resultater efter respondentgrupper. Krydstabuleringer kan bidrage til analysen ved at opdage skjulte tendenser i data. Gruppen drøfter undersøgelsens fund (og hvad der kan udsiges herom)
- Grupperne fremlægger kort deres undersøgelse og fund, evt. med fokus på argumenter for og imod tolkningen af dataene.
- Underviser runder af og samler op udbyttet
EFTER AKTIVITETEN
Studerende skal som del af obligatorisk opgave lave selvstændig dataindsamling og anvende værktøj og erfaringer fra den gennemførte aktivitet.
MATERIALER OG FORBEREDELSE
Forberedelse | Materialer |
---|---|
Underviseren skal have kendskab til det værktøj som de studerende skal anvende ifm aktiviteten. | Underviseren skal udvælge materiale som de studerende skal læse inden aktiviteten afvikles. F.eks.: Introduktionsmateriale til survey exact: Den gode undersøgelse (44 sider) |
UDFORMET AF
Maria Viftrup Schneider, VIA Bibliotek
LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:
MINDMAP DINE NOTER (Aktivitet 2)
Studerende skal være i stand til at vise ansvarlig adfærd ved brug af indsamlede data, og sikre at de indsamlede oplysninger kan anvendes
Studerende skal være i stand til at vise ansvarlig adfærd ved dataindsamling, og sikre at de indsamlede oplysninger kan anvendes
INSPIRATIONSKORT