Kommentér effektivt sammen (i Word)

Aktiviteten går ud på at kommentere online synkront på og i en opgavetekst mhp at udpege styrker og svagheder (vurdering).

Aktiviteten præciserer hvad det kræver at koordinere og strukturere en effektiv og udbytterig samkommentering.

Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst

KONTEKST

Studerende har ofte svært vedl at strukturere samarbejdet omkring en tekst, og ofte gøres det uden de store overvejelser om, hvordan det kan gøres mest hensigtsmæssigt.
Det kan være svært at identificere centrale elementer i tekster/indhold, men ved at forholde sig til andres kommentarer/tanker til en tekst styrkes egen fokus og læring.

 

UDBYTTE

De studerende opøver færdigheder i at kommentere digitalt i fællesskab.

De studerende opøver evnen til at koordinere formålet med gruppens samkommentering – uanset om det er en tekst man skal læse eller det er gruppens egen tekst.

Den akademiske kompetence består her i at udvælge relevante elementer for samkommentering uanset hvad der kommenteres på.

 

AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN

Aktiviteten går ud på at kommentere online synkront på og i en opgavetekst mhp at udpege styrker og svagheder (vurdering).
Aktiviteten præciserer hvad det kræver at koordinere og strukturere en effektiv og udbytterig samkommentering.

 

FØR AKTIVITETEN

Opgavetekst i word udvælges af underviser f.eks. metodeafsnit (eller indledning/baggrundsafsnit) fra en tidligere opgave. Teksten er delt med holdet på LMS.

Grupperne er defineret.

 

AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
Synkront møde på klassen/undervisning med underviser som facilitator:
1. Gruppen gennemgår i fællesskab nedenstående tutorials:

2. En i gruppen deler teksten med gruppen, jvf. tutorial ”Del dokument”
3. Teksten læses
4. Gruppen diskuterer hvad der kunne være relevant at tage med fra læsningen til egen opgave (kan evt gøres inden teksten læses)
5. Gruppemedlemmer kommenterer individuelt i teksten med Gennemse/Ny kommentar hvor teksten har styrker og svagheder og hvilke disse er
6. Angiv også kommentarer på andre elementer i teksten – som kunne være relevante ift jeres eget metodeafsnit.
7. Herefter kommenterer gruppemedlemmerne på de andres kommentarer (f.eks. ”enig”).
8. Fælles gennemgang på holdet med underviser som facilitator:

  • Hver gruppe præsenterer deres kommentarer ift tekstens styrker og svagheder,
  • Hvilke andre elementer udpegede gruppen i teksten
  • Afsluttende fælles refleksion om hvad fungerede godt ved samkommentering, og hvad der fungerede mindre godt. Var kommentarerne gode at læse? Kunne kommentarerne være givet mere anerkendende og konstruktive?

 

EFTER AKTIVITETEN
Brug det færdige dokument og jeres erfaringer med samkommentering som afsæt for skrivning af metodeafsnit i jeres egen opgave.

 

MATERIALER OG FORBEREDELSE

Forberedelse Materialer
Opgavetekst i word udvælges af underviser f.eks. metodeafsnit (eller indledning/baggrundsafsnit) fra en tidligere opgave. Links til tutorials tjekkes.
Teksten er delt med holdet på LMS. Wordtekst udvælges og deles på LMS
Grupperne er defineret.

 


UDFORMET AF
Dorthe Brauner Sejersen , VIA Bibliotek, VIA University College,
sammen med pædagogisk IT konsulent, undervisere fra læreruddannelsen og Ernæring- & sundhedsuddannelsen


LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:

Fælles digitale noter

 

INSPIRATIONSKORT

 

EKSTERNE RESSOURCER

Del et dokument: https://support.office.com/da-dk/article/del-et-dokument-d39f3cd8-0aa0-412f-9a35-1abba926d354

Samarbejd om Word dokumenter: https://support.office.com/da-dk/article/samarbejd-om-word-dokumenter-med-samtidig-redigering-i-realtid-7dd3040c-3f30-4fdd-bab0-8586492a1f1d

Indsæt eller slet kommentar: https://support.office.com/da-dk/article/inds%C3%A6tte-eller-slette-en-kommentar-8d3f868a-867e-4df2-8c68-bf96671641e2

Kommentering af PDF filermed https://helpx.adobe.com/acrobat/using/commenting-pdfs.html

One Comment

  1. Pingback: Gruppearbejde i MS Teams – Studerendes Akademiske Digitale Kompetencer

Comments are closed.