Produktionskompetencer: Akademisk digital publicering
Denne STAK-linjeføring sigter mod samlet set at løfte den studerende fra et begynder-niveau (aktivitet 1) til et kompetent-niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence. STAK-linjeføringer er målrettet opøvelsen af særligt centrale akademiske digitale kompetencer i relation til STAK-projektets fire identificerede kompetencesøjler.
Linjeføringen her rummer altså 4 aktiviteter som samlet set sigter mod at give den studerende et fokuseret kompetenceløft. Nedenfor findes beskrivelse af linjeføringen, dens udbytte, de aktiviteter der indgår i linjeføringen og hvordan de tilsammen bevæger den studerende fra begynder-niveau til kompetent-niveau i forhold til en akademisk digital kernekompetence
Linjeføringens udbytte
Den studerende udvikler sine kompetencer i digital publicering ved:
- At danne sig et overblik over sit sit eget fagområdes publikationspraksis og publikationsstrategier.
- At opnå en større forståelse for akademisk forskningsformidling igennem peer-review processer, herunder digitaliseringens betydning for peer-review modeller som f.eks. de åbne publiceringsplatforme.
- At reflektere over betydningen af at finde og udvælge peer-review tidsskrifter indenfor deres eget felt, og vurdere, hvilke, der er velegnet at publicere i.
- At få kendskab til de vigtigste ophavsretlige regler og muligheder - især overdragelse af rettigheder - i forbindelse med (især) digital publicering.
Linjeføringens formål og indhold
I denne linjeførings fire aktiviteter stifter den studerende bekendtskab med publicering af digitalt akademisk forskning.
Den studerende bliver i denne linjeføring præsenteret for vigtige aspekter indenfor akademisk digital publicering, der både søger at give redskaber til god praksis (hvordan gør man indenfor mit felt) og til at styre uden om kendte fejlgreb i forbindelse med publicering.
De forskellige aktiviteter i linjeføringen sætter den studerende i stand til at vurdere hvor det er mest hensigtsmæssig at publicere akademisk forskning.
Den første aktivitet bevidstgør den studerende om sit fags publiceringspraksis; herefter følger aktiviteter om nogle af de overvejelser man skal gøre sig indenfor akademisk digital publicering i form af peer-review-processer (aktivitet 2) og vælg det rette tidsskrift (aktivitet 3); og endelig ophavsret i en digital verden (aktivitet 4).
Denne linjeføring sigter mod, at den studerende lærer at navigere i den digitale akademiske verden.
Du kan læse mere om aktiviteterne ved at trykke på nedenstående kasser
Der er forskellige traditioner for publicering af forskningsresultater inden for de forskellige fagområder: Mens den videnskabelige artikel er dominerende inden for de “våde” områder (de natur- og sundhedsvidenskabelige discipliner), spiller monografier dog stadig en væsentlig rolle inden for de ”tørre” fagområder (bl.a. humaniora, samfundsvidenskab, jura).
I dette læringsmønster anskueliggøres forskellen på de forskellige fagområders publiceringsformer, ved hjælp af eksempler fra “våde” og “tørre” områder. (se også aktivitet 3).
Den studerende akademiske digitale kompetencer kommer i spil ved at lære at kunne finde forskeres publikationslister, via database samt via institutionens egne websider.
Med nogle få greb kan den studerende orientere sig om en forskers publikationer, samt hvilke publikationstyper disse tilhører, og den studerende kan herved få et indblik i den publikationspraksis, der gælder indenfor det enkelte fagområde.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 1 |
---|
Den studerende vil kunne afkode sit fags publikationspraksis, og vil tidligt i sin studietid blive bevidstgjort om denne. |
Den studerende vil kunne finde publikationslister fra forskellige institutioner/ fagområder/undervisere samt fremfinde artikler mv. i relevante databaser. |
Denne aktivitet giver den studerende digitale kompetencer til at finde enkelte forskeres publikationslister. Disse fremfindes i, henholdsvis en international database, samt på hjeminstitutionens egen webside. Når den studerende kender publikationspraksis indenfor et givent fag, vil den studerende i højere grad have viden om et grundlæggende element i forbindelse med akademisk digital publicering -(forskning), og den studerende tilegner sig viden om det enkelte fagområdes publikationspraksis. |
Denne aktivitet om forståelse af forskellig publikationspraksis indenfor forskellige domæner, sætter den studerende i stand til vurdere peer-review-processen, der uddybes i aktivitet 2 i denne linjeføring.
Gennem forståelse for peer-review processer får de studerende indsigt i, hvordan forskningsformidling finder sted inden for den akademiske verden samt hvor meget eller lidt indflydelse de som forfattere har på processen.
Aktiviteten sætter fokus på:
- Den typiske proces fra artiklen er modtaget til den bliver accepteret eller afvist.
- Peer-review typer fra de meget lukkede til de meget åbne, som den teknologiske udvikling har været medvirkende til at muliggøre..
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 2 |
---|
Den studerende får en god forståelse for digital publicering og peer-review processer i akademisk forskningsformidling samt egen indflydelse på processen. |
Den studerende vil, efter en kvalificeret vurdering af processer og krav til forfattere og bedømmere, kunne tage stilling til hvilken model for peer review de foretrækker. |
Peer-review indgår som en væsentlig del af akademisk publicering og er nødvendig at have indsigt i som kommende forfatter. Digitaliseringen og de åbne teknologier har medført nye former for peer-review, som man skal være opmærksom på, hvis man som forfatter gerne vil bidrage til en mere åben form for peer-review end den gængse lukkede. |
For at forstå baggrunden for peer-review er det nødvendigt at vide noget om publiceringspraksis inden for sit eget domæne, som aktivivtet 1 i denne linjeføring beskæftiger sig med. Når først den studerende har begreb om publiceringspraksis og peer-review processer er der skabt et godt grundlag for at gå videre til aktivitet 3, der drejer sig om at finde og udvælge et tidsskrift at skrive en peer-reviewed artikel til.
Digital akademisk publicering er en væsentlig del af akademisk kommunikation og gennem denne aktivitet får de studerende redskaber til at finde det rette tidskrift at skrive peer-reviewed artikler til.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 3 |
---|
De studerende bliver i stand til at identificere tidsskrifter inden for eget domæne og undersøge krav og formalia i forhold til publicering. På baggrund af denne research bliver den studerende i stand til vurdere hvilket tidsskrift, der det rette at skrive til |
De studerendes akademiske digitale kompetencer udvikles ved at de forholder sig til de online muligheder der er for at finde frem til det rette peer-review tidsskrift at publicere i. |
De studerende får redskaber til at finde frem til tidsskrifter indenfor deres eget domæne og undersøge kriterier for publicering i den enkelte tidsskrift for at vurdere, om det er et tidsskrift de vil vælge at skrive i. |
Aktiviteten henvender sig til studerende, der har tilegnet sig viden om publikationspraksis (Aktivitet 1) indenfor eget domæne og kender til peer-reviewprocesser (Aktivitet 2) og ikke mindst har ambitioner om at skrive til et akademisk publikum.
Når den studerende har identificeret hvilket tidsskrift, der kan publiceres i, er det tid til at gøre sig overvejelser omkring ophavsretlige spørgsmål, for at den studerende kan sikre sine rettigheder.
Ophavsretten i den digitale verden er kompliceret, og viden om muligheder og begrænsninger gør den studerende i stand til at træffe kvalificerede valg m.h.t. anvendelsen af beskyttede værker. Der skal tænkes nøje over hvilke muligheder, der er for digital udgivelse, herunder også problematikken omkring overdragelse af rettigheder.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 4 |
---|
Den studerende får et overordnet kendskab til ophavsret. Især m.h.t. overdragelse af rettigheder og digital publicering. Den studerende indblik i forlagsaftaler, creative commons og open access strategier. |
Linieføringens mål er at klæde den studerende på til at publicere på akademisk niveau. Aktivitet 4 om ophavsret er sidste trin i forløbet. Det er her, det skal besluttes om artiklen skal deles med en begrænset kreds mod betaling (forlagsaftale) eller mere åbent med fx en Creative Commons licens. |
Ophavsretten er sidst i forløbet. Kompetencerne erhvervet i "Skriv til det rette tidsskrift" er ikke direkte en forudsætning for "ophavsret", men ligger - med den viden der erhverves om at finde og udvælge tidsskrifter inden for eget domæne og undersøge tidsskriftets formalia omkring publicering - som en naturligt udgangspunkt for at tænke på hvordan og hvor meget rettighederne til artiklen skal overdrages.
UDFORMET AF
Københavns Universitetsbibliotek,
Anne Bagger, Henrik Tang, Bo Søgaard Jensen,
sammen med KUB Forskerservice