Ansvars og sikkerhedskompetencer: Digital kildekritik - fra fake news til forskning
STAK-linjeføringen sigter mod samlet set at løfte den studerende fra et begynder-niveau (aktivitet 1) til et kompetent-niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence. STAK-linjeføringer er målrettet opøvelsen af særligt centrale akademiske digitale kompetencer i relation til STAK-projektets fire identificerede kompetencesøjler.
Linjeføringen her rummer altså 4 aktiviteter som samlet set sigter mod at give den studerende et fokuseret kompetenceløft. Nedenfor findes beskrivelse af linjeføringen, dens udbytte, de aktiviteter der indgår i linjeføringen og hvordan de tilsammen bevæger den studerende fra begynder-niveau til kompetent-niveau i forhold til en akademisk digital kernekompetence
Linjeføringens udbytte
- Den studerende lærer at rangere digitale kilder, og vurdere i hvilket omfang de er egnede til et givent formål.
- Den studerende trænes i at vurdere online-nyhedskilder, og om de er i kategorien fake news.
- Den studerende lærer at genkende videnskabelige kilder, og tjekke hvorvidt de er troværdige.
- Den studerende prøver selv kræfter med produktion af falske nyheder og artikler, og bliver derved i stand til i endnu højere grad at genkende disse.
Linjeføringens formål og indhold
Den studerende bliver i linjeføringen præsenteret for en række relevante akademiske digitale kompetencer indenfor vidensniveauer, troværdighed og kildekritik De forskellige aktiviteter, som danner den samlede linjeføring, har til sigte at opkvalificere den studerendes akademiske praksis ift. at arbejde med digitale kilder. Tanken er, at den studerende i linjeføringens første aktivitet bliver bevidstgjort om, at kilder kan rangeres på forskellige niveauer. I de efterfølgende aktiviteter arbejdes der mere indgående med kilder på de forskellige niveauer.
Det er vigtigt, at den studerende tidligt i sit studieforløb, tilegner sig kompetencerne til metodisk at kunne vurdere digitale kilder for at opnå en god akademisk praksis ift. at arbejde med kilder på en videregående uddannelse. Hvis de basale færdigheder indenfor digital kildekritik ikke er til stede hos den studerende, er der risiko for, at kvaliteten af den studerendes videnstilegnelse og vidensproduktion bliver på et lavere niveau og derved ikke lever op til akademisk standard.
Det er derfor vigtigt, at den studerende er bekendt med at viden kan rangeres på forskellige niveauer, og at kilder på højeste niveau som oftest er mere anvendelige og relevante i akademisk kontekst, end kilder på det laveste vidensniveau. Det er ligeledes vigtigt, at den studerende kan vurdere kilders troværdighed, og gennemskue hvorvidt, der er tale om underlødige kilder, eller fake news.
I linjeføringen opøves de studerendes evne til at vurdere og rangere forskellige typer af kilder. Der er i første del i særligt grad fokus på formidlende kilder, som f.eks. nyhedsartikler, med et underliggende tema omkring fake-news. Der bliver brugt eksempler, udvalgt af underviseren, til at understøtte den aktuelle situation, og det aktuelle forløb.
Efterfølgende bevæger aktiviteterne sig op ad den taksonomiske stige, og dykker ned i videnskabelige artikler, særligt med henblik på at sortere den store underskov af underlødige tidsskrifter fra, der udgiver sig selv for at være videnskabelige publikationer, uden at være det. Afslutningsvis prøver de studerende selv at producere fiktive indslag baseret på enten ”falske” eller ”ægte” kilder, hvilket giver de studerende et sidste kompetenceløft til at kunne genkende, vurdere og validere kilder af forskellige typer, på forskellige niveauer.
Du kan læse mere om aktiviteterne ved at trykke på nedenstående kasser
Aktiviteten ‘Digitale vidensniveauer’ introducerer den studerende til tre vidensniveauer (det formidlende, det faglige og det videnskabelige niveau). Først bliver den studerende præsenteret for forskellige digitale kilder (blogs, websider, artikler fra databaser, nyhedssider m.m.). Efterfølgende skal kilderne placeres på det rette vidensniveau.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 1 |
---|
Den studerende opnår viden om særlige kendetegn ved digitale kilder på de tre niveauer. F.eks. at videnskabelige artikler ofte har abstracts, og at formidlende artikler tit har faktabokse, mens faglige artikler ofte bruger fagsprog uden yderligere forklaring. |
Den studerende opnår færdigheder til kritisk at kunne opdele og rangere kilder efter niveau, således at den studerende forstår forskellen på viden på formidlende, fagligt og videnskabeligt niveau |
Den studerende opnår viden om i hvilken kontekst de forskellige niveauer kan være brugbare, i studieøjemed. |
Den studerende opnår kompetencer til kritisk at udvælge relevante kilder på et passende niveau, og til at vurdere, hvordan og hvornår digitale kilder er relevante at bruge i en akademisk kontekst. |
Aktiviteten er første trin i linjeføringen og går ud på at den studerende lærer at rangere og opdele viden på forskellige niveauer, når der arbejdes med kilder i en akademisk kontekst. Aktiviteten danner grundlag for at den studerende i aktivitet 2 kan arbejde videre med at vurdere konkrete kilder på formidlende niveau i forhold til en faglig kontekst eller opgave.
I aktiviteten ‘Fake news eller fakta’ skal den studerende vurdere om en given kilde enten er fake news eller om der er tale om en pålidelig kilde med udgangspunkt i en konkret model ‘SKRALD-modellen’. Aktiviteten er relevant i forhold til studiet, men også i hverdagslivet og i forhold til fremtidige arbejdssituationer.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 2 |
---|
I forbindelse med online-research, kan den studerende vurdere, hvorvidt der er tale om fake news eller en pålidelig kilde - både i forhold til studiet, men også i hverdagslivet og fremtidige arbejdssituationer. |
Den studerende kan aktivt argumentere for til- og fravalg ved udvælgelse af digitale kilder og viden. Ligesom den studerende bliver bekendt med SKRALD-modellen. |
Den studerende bliver i stand til at vurdere om kilden skal udsættes for yderligere efterprøvning, dette gælder i særlig grad for videnskabelige artikler, som der arbejdes videre med i næste aktivitet i linjeføringen. |
Aktiviteten bidrager til at den studerende opøver kompetencer til aktivt at kunne argumentere for til- og fravalg ved udvælgelse af kilder og viden generelt. |
Aktiviteten er andet trin i linjeføringen og bygger derfor videre på aktivitet 1, hvor den studerende lærte at rangere og opdele viden på forskellige niveauer. På andet trin bliver den studerende ikke blot i stand til at rangere og opdele viden, men får styrket sine kompetencer i forhold til at vurdere, om en given kilde skal udsættes for yderligere efterprøvning. Dette gælder i særlig grad for videnskabelige artikler, som der arbejdes videre med i aktivitet 3 i linjeføringen.
I aktiviteten “Forskningstjek” bliver de studerende introduceret til en tjekliste, som efterfølgende skal bruges til at vurdere udvalgte videnskabelige artikler. Derved opnår den studerende bevidsthed om utroværdige videnskabelige artiklers eksistens, i form af f.eks. predatory journals og lignende.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 3 |
---|
Den studerende har opnået bevidsthed om utroværdige videnskabelige artiklers eksistens og besidder metoder til at eftertjekke troværdigheden. Særligt i forbindelse med søgninger online. |
Den studerende opnår større færdighed, og tiltro til egne evner og sikkerhed i valg af akademiske kilder fundet online. |
De studerende opnår kompetencer til at udføre næste aktivitet i linjeføringen, hvor de selvstændigt skal udvælge og præsentere eksempler på troværdige og utroværdige kilder. |
Aktiviteten bidrager til, at den studerende opnår bredere digitale kompetencer, og tiltro til egne evner og sikkerhed i valg af akademiske kilder fundet online. |
Den studerende inddrager i aktiviteten de kompetencer, der blev erhvervet i aktivitet 2, og fortsætter til nogle af de potentielle faldgruber, der findes i forbindelse med viden på videnskabeligt niveau. Det gør dem i stand til at udføre aktivitet 4 i linjeføringen, som handler om at kunne vurdere, hvilke metoder og mekanismer, der benyttes ved distribution og skabelse af fake news i online medier.
I aktiviteten ‘Er det sandt eller falsk?’ er det de studerende selv, der skal producere fiktive indslag, i form af f.eks. en fake news artikel eller en underlødig videnskabelig artikel. Ved selv at producere kommer de studerende ind i maskinrummet, og forstår indefra hvilke metoder og mekanismer, der er i spil ved produktion af fake-news og underlødige videnskabelige artikler.
Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 4 |
---|
Studerende opøver kompetencer i at gennemskue hvilke metoder og mekanismer der benyttes ved distribution og skabelse af fake news i online medier, hvilket er en afgørende kompetence i akademisk arbejde med research og kildekritik i det digitale rum. |
Studerende får kompetencer til at genkende og gennemskue produkter af disse mekanismer når de møder dem på deres studie, og dermed en øget kritisk sans. |
I denne sidste aktivitet i linjeføringen, kommer alle de kompetencer indenfor vurdering af kilder som de studerende har erhvervet i spil. De skal bruge viden om både fake-news, underlødige videnskabelige artikler, og vidensniveauer, og selv skabe lignende produkter for at få den fulde forståelse for deres form og virkemidler. Efterfølgende får de studerende kompetencer til at genkende og gennemskue produkter af disse mekanismer når de møder dem på deres studie, og dermed en øget kritisk sans og opnår derved en afgørende akademisk digital kernekompetence.
UDFORMET AF
KEA Bibliotek, sammen med informationsspecialister og studerende