Ræk ud efter verden

Deltagelseskompetencer: Ræk ud efter verden

Denne STAK-linjeføring sigter mod samlet set at løfte den studerende fra et begynder-niveau (aktivitet 1) til et kompetent-niveau (aktivitet 4) inden for en digital akademisk kernekompetence. STAK-linjeføringer er målrettet opøvelsen af særligt centrale akademiske digitale kompetencer i relation til STAK-projektets fire identificerede kompetencesøjler. 

Linjeføringen her rummer altså 4 aktiviteter som samlet set sigter mod at give den studerende et fokuseret kompetenceløft. Nedenfor findes beskrivelse af linjeføringen, dens udbytte, de aktiviteter der indgår i linjeføringen og hvordan de tilsammen bevæger den studerende fra begynder-niveau til kompetent-niveau i forhold til en akademisk digital kernekompetence

Linjeføringens udbytte

Den studerende vil i denne linjeføring lære at begå sig akademisk digitalt på eksterne platforme.

  • Hvilke juridiske aspekter og hvilken akademisk adfærd gælder for ekstern kommunikation?
  • Hvordan anvendes bloggen som akademisk digitalt medie?
  • Hvordan kan Zoom anvendes som akademisk digitalt møderum.
  • Hvilke overvejelser skal der tages i forbindelse med et referencebibliotek med eksterne parter?

Linjeføringens formål og indhold

Denne linjeføring fokuserer på studerendes  deltagelses- og samarbejdsformer på forskellige kommunikationsplatforme, der er eksterne og vendt mod omverdenen. 

Den studerende lærer at jonglere mellem flere kommunikationsplatforme og at videndele og samarbejde med en verden udenfor institutionen. 

Den studerende opøver akademiske digitale kompetencer ved at indgå i og selv opbygge akademiske digitale fællesskaber uden for institutionen, både semi-åbent og helt åbent. 

Den studerende opnår både  tryghed i at skifte mellem  de forskellige kommunikationsplatforme og i at kommunikere sin akademiske viden ud i et bredere fællesskab.

Den studerende lærer at benytte forskellige akademisk digitale medier, i forbindelse med kommunikation med eksterne partnere i akademisk digitale miljøer. 

Linjeforløbet tager udgangspunkt i kommunikation på sociale medier. 

Herefter følger en aktivitet om at benytte bloggen som akademisk digital platform.

Tredje aktivitet omhandler anvendelse af et akademisk digitalt møderum (her beskrevet i forhold til Zoom)

Endelig afsluttes linjeforløbet med en aktivitet omkring etablering og deling af et referencebibliotek med eksterne partnere.

Du kan læse mere om aktiviteterne ved at trykke på nedenstående kasser

De studerende skal opnå grundlæggende kendskab til akademisk digital kommunikation på eksterne medier og formå at dele videnskabelige produkter på lovlig vis på sociale medier (SoMe), som fx Twitter, LinkedIn, Mendeley, Research Gate o.l

Aktiviteten gennemgår de grundlæggende akademiske digitale kompetencer i forhold til kommunikation med eksterne partnere på sociale medier, og danner dermed grundlag for kommunikationen og akademisk digital adfærd på konkrete medier, der efterfølgende bliver behandlet.

Tryk på aktiviteten for at gå til den

 

Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 1

Den studerende skal opnå grundlæggende kendskab til akademisk digital kommunikation på eksterne medier og formå at dele videnskabelige produkter på lovlig vis på sociale medier (SoMe), som fx Twitter, LinkedIn, Mendeley, Research Gate o.l

 

Det generelle læringsindhold i aktiviteten skal bruges i forhold til efterfølgende aktivitet om akademisk digital brug af blog.

Denne aktivitet undersøger bloggens karakteristika og anvendelsesmuligheder som kommunikationsform. Forskellige blogge sammenlignes og den studerende får selv lov til at prøve kræfter med at oprette en blog og tage stilling til hvordan der skal kommunikeres igennem den. .

Aktiviteten udbygger de studerendes akademiske digitale kompetencer ved at de får indsigt i bloggens præmisser som en asynkron kommunikations- og videndelingstjeneste, der ligger i mellem det personlige og professionelle og det formelle og uformelle og hvor de interesser/faglige tematikker, som den studerende formidler kan medvirke til et netværk af andre interesserede fra hele verden.

Tryk på aktiviteten for at gå til den

 

Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 2

En blog ligger mellem en formel og uformel kommunikationsform og derfor kan den studerendes viden og erfaringer nå bredere ud end en akademisk opgave eller en forskningsartikel kan.  Det kan være en fordel både i forhold til at opbygge et netværk, til jobansøgninger, til at reflektere over forskellige tematikker  og til at videndele og få/give feedback ved at kommentere på hinandens blogs.
Den studerendes udbytte af aktiviteten er at få en forståelse for bloggens præmis som formidlings- og deltagelsesform, der vender ud mod verden og en bredere skare af interessenter end den institutionelle. 
Imens bloggen er en asynkron kommunikationsform med et personligt aftryk og afsender er en enkelt person eller nogle få, der selv kan styre indholdet går aktivitet 3 skridtet videre med den mundtlige og synkrone kommunikationsform i et online forum med mange deltagere i dialog og hvor facilitering af dialogen skal styres konstruktivt.

 

Denne aktivitet forudsætter kendskab til aktivitet 1, idet den studerende måske gerne vil dele vidensressourcer på bloggen, der kræver tilladelse på samme måde som de sociale medier.

Aktivitet 2 er en tekstlig asynkron kommunikationsform, hvor blogudøveren selv bestemmer indholdet, men for at få forståelse for andre mere komplicerede kommunikationsformer, der også rækker ud mod verden er aktivitet 3 et naturligt næste skridt, idet den beskæftiger sig med synkrone, mundtlige fora og hvor den studerende ikke er indholdsleverandør men facilitator med mange involverede.

De studerende introduceres til at bruge Zoom som et virtuelt fagligt fællesskab, der ved at arrangere fx workshops og debat- og diskussionsarrangementer udvikler de studerendes akademiske digitale kompetencer.

De studerende går videre fra bloguniversets mere uformelle og ustrukturerede kommunikationsform til en mere struktureret, men dog (styret) åben platform. Her er mulighed for mere konkrete akademiske resultater som følge af samarbejdet og samtidig opnås erfaring med fx workshopdeltagelse og digital mødeledelse.

Tryk på aktiviteten for at gå til den

 

Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 3

Den studerende lærer at bruge Zoom til at række ud mod ikke kendte faginteresserede med henblik på at etablere/facilitere faglige fællesskaber/netværk med forskelligt sigte, fx workshops eller debat- og diskussionsarrangementer.
Samtidig sigtes der mod øget bevidsthed om kommercielle aktørers interesser ved at tilbyde adgang til sociale medier.

 

De studerende udvikler på mere struktureret vis de kompetencer i videndeling og feedback de har opnået ved at arbejde med blogs.

De studerende vil under deltagelse i workshops - med arbejdet med fx en artikel -  få brug for at dele referencer. Etablering af  rammer og aftaler vedr. brug af det fælles referencebibliotek vil også være et skridt på vejen mod et vellykket samarbejde.

Den eller de studerende vil på et tidspunkt indgå i et eksternt medieøkologisk netværk, og have et ønske om at dele referencer. Der kræves dog oftest flere overvejelser end blot at oprette et fælles cloud-baseret referencebibliotek.

Den/de studerende skal formulere spilleregler for det fælles referencebibliotek:

  • Hvad er de overordnede rammer og aftaler for det fælles projekt / den fælles artikel el.lign.?
  • Hvilke krav stilles der til de delte referencer?
  • Hvordan skal referencerne håndteres i referenceværktøjet?

Den studerende opnår færdigheder i at oprette digitale møderum, hvor rammerne for deling af et referencebibliotek kan udformes og dermed sætter den studerende i stand til at kommunikere med eksterne partnere i et digitalt miljø.

Tryk på aktiviteten for at gå til den

 

Studerendes kompetenceopbygning og udbytte af aktivitet 4

Den studerende tilegner sig viden om  spilleregler og præmisser i forhold til  deling af referencebibliotek og vil efter aktiviteten kunne formulere følgende:

  1. Definition af fagligt indhold og hvad er slutresultat? 
  2. Opstille regler for validering og bearbejdning af importerede referencer.
  3. Ophavsret i forhold til eksterne samarbejder.
  4. Den studerende vil i fremtiden være bedre rustet til at indgå i digitale fællesskaber.
Den studerende kan med zoom mødet skabe et forum til diskussion og nå til fælles retningslinjer i forbindelse med et delt referencebibliotek.

 

Den studerende kan benytte aktivitet 3 i forbindelse med aktivitet 4 (skabe et forum til diskussion og nå til fælles retningslinjer i forbindelse med et delt referencebibliotek)

 


UDFORMET AF
Københavns Universitetsbibliotek
Anne Bagger, Bo Søgaard Jensen, Henrik Tang