På STAK platformen får du inspiration, aktiviteter, forløb og metoder til at udvikle de studerendes akademiske digitale kompetencer og adgang til kapacitetsopbygning for digital transformation af de videregående uddannelser.
STAK projektet har haft afgørende betydning for alle involverede projektpartnere og har fungeret både kompetenceudviklende og kapacitetsopbyggende gennem udviklingen af undervisningsaktiviteter, som understøtter studerendes akademiske digitale kompetencer. Dette er sket gennem et stærkt tværinstitutionelt samarbejde med forsknings- og udviklingsmiljøer.
Resultaterne af denne kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning findes her på STAK platformen i form af INSPIRATIONSKORT, AKTIVITETSKORT, LINJEFØRINGER, HYBRID METODE og VIDENSDELING.
STAK står for 'Studerendes akademiske digitale kompetencer' og er et to årigt projekt, der har haft til formål at udvikle didaktiske designs i form af læringsmønstre - kaldet AKTIVITETSKORT - henvendt til uddannelsesbiblioteker og videregående uddannelsesinstitutioner.
Læringsmønstre (educational design patterns) er en forskningsbaseret udviklingsmetode, der har til formål at indfange best practice på en systematisk måde og kvalitetssikre den gennem fagfællebedømmelse (shepherding) i tværinstitutionelle samarbejder.
INSPIRATIONSKORT, AKTIVITETSKORT og LINJEFØRINGER er udviklet inden for projektets 4 identificerede kompetencesøjler:
- Digitale Informationskompetencer
- Digitale Deltagelseskompetencer
- Digitale Produktionskompetencer
- Digitale Ansvars og Sikkerhedskompetencer
Tilsammen dækker de fire kompetencesøjler studerendes akademiske digitale kompetencer som bygger på STAKs Desk Research Report, projektets øvrige publikationer (se under VIDENSDELING) og deltagernes oparbejdede viden gennem projektet.
Gennem STAK projektets videns- og udviklingsarbejde har deltagerne oparbejdet et stærkt teoretisk grundlag, nye udviklerkompetencer og hybride samarbejdsformer faciliteret gennem projektets tværinstitutionelle designkollaboratorier.
STAK projektet har formet og bevæget sig gennem en firefaset designproces målrettet kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og digital transformation på de videregående uddannelser:
- DISCOVER: Her blev STAK projektets vidensgrundlag etableret gennem udarbejdelse og publikation af STAK Desk Research Report. Læringsmønstre (educational design patterns) - STAKs udviklingsmetode - blev introduceret og designkollaboratoriet blev etableret.
- DEFINE: Her blev STAKs fire bærende kompetencesøjler for studerendes akademiske digitale kompetencer etableret med tilhørende underkategorier og inspirationskort. Udviklingsmetoden blev videreudviklet og nye udviklingsværktøjer udformet. STAKs hybride metode i designkollaboratorierne blev konceptualiseret.
- DEVELOP: Her blev STAKs aktivitetskort (læringsmønstre) udviklet og fagfællebedømt. STAKs kernekompetencer i form af linjeføringer (sammenkoblinger af læringsmønstre) blev identificeret og udviklet. STAKs hybride arbejdsmetode blev udviklet og konsolideret hvilket viste sig yderst nyttigt i lyset af COVID-19 og de pludselig krav til komplekst online og digitalt projektarbejde. Det samme gjorde STAK platformen.
- DELIVER: Her blev STAK platformen lanceret med alle dens udviklede produkter og resultater. Der blev optaget og udgivet en serie af interviews der indfanger den kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling der er foregået i STAK projektet og blandt deltagerne. En afsluttende STAK konference bliver afholdt d 2. december 2020 som samtidig markerer STAK projektets afslutning.
Creative Commons
STAK platformen og dens produkter er udgivet under Creative Commons-BY-NC. Det står enhver frit for at genbruge, så længe det oprindelige ophav fremgår tydeligt.