Når studerende i samarbejde skriver projektopgaver og andre akademiske opgaver er der brug for at de kan hente referencer ind i det fælles dokument. Flere referencehåndteringsprogrammer har mulighed for at danne gruppebiblioteker, hvor man i fællesskab opretter en referencesamling.
Både det praktiske arbejde i at dele referencer, men også det udvidede perspektiv på at dele relevante ressourcer og være til inspiration for hinanden kan understøttes i programmer som Zotero og Mendeley. At håndtere referencer indebærer at indsamle, organisere, dele og holde en kildesamling I aktiviteten ‘Sammen søg og del’ arbejder de studerende kollaborativt om at opbygge et fælles bibliotek med supplerende litteratur til pensum. De opbygger i fællesskab et katalog over et emne samt støtter hinanden i at lave korrekte referencer. Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst |
---|
KONTEKST
Referencearbejde er en af hjørnestenene i det akademiske arbejde. At håndtere referencer indebærer at indsamle, organisere, dele og holde en kildesamling opdateret. På videregående uddannelser er der ofte krav til anvendelse af en bestemt referencestil.
Referencehåndteringsprogrammer understøtter arbejdet med referencer og problemet med at lave korrekte referencer i den krævede referencestil.
Studerende skriver i stigende grad i fælles dokumenter og udarbejder projekter i fællesskab. Med et fælles referencebibliotek bliver referencearbejdet nemmere og mere ensartet.
Et gruppebibliotek med referencer kan deles af mange og på den måde kan et hold eller en interessegruppe opbygge og dele viden gennem en bank med referencer. Et gruppebibliotek kan understøtte og inspirere til samarbejde.
En stor del af arbejdet med referencer i de tilgængelige software er automatiseret, men kræver at studerende tjekker referencerne for oplysninger.
En fælles kildesamling kan hjælpe studerende med i fællesskab at forholde sig til om referencer er korrekte.
UDBYTTE
Studerende får trænet arbejdet med at lave korrekte referencer til forskellige typer af dokumenter med relevans for et konkret emne.
Studerende får et redskab til at lette projektskrivning i fælles dokumenter, da referencer kan genbruges fra et opbygget fællesbibliotek.
Studerende får trænet informationssøgning efter forskellige kildetyper og kildernes validitet set fra et referencesynspunkt med fokus på bibliografiske oplysninger.
Studerende får styrket deres samarbejdsevner i forhold til at dele viden om et emne i et fælles referencebibliotek.
AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN
Denne aktivitet tager udgangspunkt i den konkrete studieplan/semesterplan, for den aktuelle periode.
De studerende arbejder sammen i grupper om at opbygge et fælles bibliotek over viden indenfor semesterplanens emner. De deler denne viden med deres medstuderende, så de efter undervisningen har et katalog over andet viden en den underviseren har givet dem på forhånd på semesterplanen/pensumlisten. Referencehåndteringsprogrammer er digitale værktøjer, der understøtter deling af referencer og det digitale kollaborative samarbejde om en emnebank.
FØR AKTIVITETEN
Aktiviteten tager udgangspunkt i referencehåndteringsprogrammet Zotero. Andre programmer – som Mendeley – kan også anvendes.
De studerende skal have installeret Zotero, og være fortrolig med de mest elementære funktioner i programmet
De studerende skal have adgang til relevante databaser.
De studerende skal medbringe deres semesterplan,
AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
1. Underviser introducerer dagens program. og tjekker at alle studerende har installeret Zotero programmet..
2. Underviser demonstrerer hvordan man kan oprette grupper i Zotero, og på den måde samarbejde og dele viden.
3. Underviser orienterer om ophavsret og tilladelser til at dele.
4. Underviser holder et kort oplæg om de typiske fejl i referencer ved brug af Zotero. .
5. De studerende er på forhånd inddelt i grupper på tre eller flere. Faste studiegrupper kan også anvendes. Hver gruppe har fået tildelt et overordnet emne fra semesterplanen.
6. De studerende laver nu en gruppe i Zotero til det overordnede emne de har fået tildelt. Alle fra holdet inviteres ind i gruppen.
7. De studerende laver informationssøgning efter gode og relevante kilder til emnet. En fra hver gruppe søger efter bøger, en anden søger efter tidsskriftsartikler og en tredje søger efter websider. Når de finder relevante kilder, overføres kilderne til Zotero Gruppen.
8. Når referencerne ligger i det fælles bibliotek gennemgår de studerende i gruppen referencerne én efter én for at se om alle de bibliografiske oplysninger er henten med over i programmet eller skal suppleres med flere oplysninger. .
EFTER AKTIVITETEN
Underviser opfordrer de studerende til at fortsætte med at opbygge referencebiblioteket for at øge deres samarbejde og større diversitet i kildebrug.
MATERIALER OG FORBEREDELSE
Forberedelse | Materialer |
---|---|
Lav en vejledning til, hvordan man laver et gruppebibliotek i et referncehåndteringsprogram. |
Programmet Zotero (eller et andet referencehåndteringsprogram) er en forudsætning for aktiviteten.
www.zotero.org (https://learninglib.dk/learn/?id=4252&step=5&preview_wizard=1) |
Forbered en kort demonstration af fællesbibliotek i Zotero. |
|
Forbered et oplæg om ophavsret og problemer med deling af fuldtekstdokumenter, | |
Forbered et kort oplæg om typiske fejl i referencer. | |
Forbered grupper til undervisning. Grupperne kan inddeles i emner, der fremgår af semesterplanen. Grupperne skal have information om, at de skal finde et bestemt antal kilder af en bestemt type, så referencebiblioteket kommer til at bestå af forskellige typer kilder. |
UDFORMET AF
Ulla Buch Nilson & Birgit Larsen, VIA University College.
LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:
Digital referencehåndtering
Studerende kan anvende digitale referencehåndteringsværktøjer som fx Zotero og Endnote
Digitalt referenceværktøj – 1. trin
Studerende kan forstå og anvende digitale referencesystemer og -værktøjer samt kreditere kilder og referere forskellige kildeformer korrekt i deres akademiske arbejde.
Fagets litteratur: Det starter med studieordningen
Studerende kan tilpasse deres litteratursøgning og -brug efter krav og traditioner i deres konkrete faglige kontekst.
INSPIRATIONSKORT
EKSTERNE RESSOURCER
Ressource om fælles referencebibliotek i Zotero fra Learninglib
https://learninglib.dk/learn/?id=4252&step=5&preview_wizard=1