Hybridt samvær
Samvær og fællesskab hænger sammen i denne kontekst, da samvær sker i fællesskaber og forsamlinger. Teksterne er ekstrapoleret fra det engelske ord community, der har mere tilfælles med fællesskab og forsamlinger end det danske udtryk samvær. Det hybride samvær er derfor tungt relateret til det hybride fællesskab og den hybride forsamling. Argumentet for at bruge samvær er at fokus er på det at være tilstede sammen, at være en del af forsamlingen og ikke hvad et fællesskab betyder.
Samvær relaterer sig på denne måde til en rum forståelse eller hvordan samvær er en forhandlingsproces mellem eksisterende parter i et rum (Jornet & Jahreie, 2013). Der skal opnås enighed i en forsamling om hvad et rum er for et sted, før hybridt samvær kan blive meningsfuldt (Jornet & Jahreie, 2013). Forhandlingen omkring rummet skaber forsamlingsstedet og derved samværet. Det hybride samvær er baseret på hvad rummet og stedet kan tillade af samvær, der er forskel på om det hybride samvær foregår på et videomøde kontra det møde, der kan være mellem brugere i et fælles Google docs. Videomødet har mulighed for at emulere både tale, video og skriftlighed og på denne måde kan det være tæt på det samme som et fysisk rum eller sted. Hvorimod i Google docs kan man opleve, at andre kommer ind og arbejder derinde, men værktøjet tillader kun skriftlig kommunikation og her ændrer det samværsformen, men samtidig tillader det ikke den samme form for emulering af fysisk samvær i den slags hybride rum.
Hybridt samvær kan opstå spontant og skabe nye måder at interagere, samarbejde og snakke sammen med på tværs af online steder (Frith, 2013). Disse hurtigt bevægende samtaler eller mødesteder kan opnå dybde og hvis denne dybde opnås skaber det rum for uformelle samværs sammensætninger af et forsamlingssteds opbyggende karakteristika (Hod & Katz, 2020)(Bilandzic & Foth, 2013). Denne sociale inkludering opstår i hybride rum, når der er plads til uformelle samtaler og samarbejde på tværs af et online forsamlingssted (Trentin et. al, 2015).
Ofte er barrieren at rummet ikke er sat op så man tror, at man kan snakke sammen på den måde man ønsker eller situationen har behov for. Der er en generel frygt for at træde ved siden af overfor andre medlemmer af et nyt fællesskab (Bilandzic & Foth, 2013, s. 267). Det hybride samvær har på denne måde et behov for at få sat rammerne op for sig i det hybride rum, der enten kunstigt eller naturligt kan skabe det rum, hvor man kan og må kommunikere på den måde, der er behov for i en situation. Hvis der ønskes en forsamlingsopbyggende karakterisika er der et argument for at åbne op for mange forskellige kanaler i et hybridt rum, da interaktioner, samtaler og samarbejde er fragmenteret og foregår over forskellige individuelle digitale økologier gennem tekst og tale (Crabtree & Rodden, 2007)(Hilli, Nørgård & Aaen, 2019). Disse forskellige former for interaktioner, samtaler og samarbejder kræver et specifikt form for rum og dermed et samvær, der er forventningsafstemt, så disse kan opstå i rummet. Samvær arbejder meget med at åbne op for specifikke former for samtaler eller samarbejder i de praksisfællesskaber, der bruger hybride metoder, hybride arbejdsformer og hybride værktøjer til at arbejde med, i og gennem.