Hybriditet

Hybriditet?

Hybriditet har rødder i biologien, men kommer originalt fra latin. Det oplever stor udspredelse blandt andet indenfor felter såsom teknologi, kultur, medier, historie, sprog og pædagogik (Kapchan & Strong, 1999, p. 242). Denne tvetydighed kan være svær at tolke. Deborah Kapchan og Pauline Strong definerer en lang række hybride forståelser, en af disse er den klassiske biologiske definition: "The offspring of two animals or plants of different species or varieties; a half-breed, cross-breed or mongrel" (Kapchan & Strong, 1999, p. 240), eller som samblandinger af disse: "anything of heterogeneous origin or composition" and "a composite" (Kapchan & Strong, 1999, p. 240). 

Billede af en Towel, blanding mellem ugle og tiger. Dette er en hybrid som er tænkt ud af fantasien og dermed også fungerer som en hybrid

Fællesnævneren for mange af de definitioner Kapchan og Strong fremhæver er i deres tekst "Theorizing the Hybrid"(1999), at det er resultatet af to elementer. I denne forståelse kan man trække på en biologisk analogi: et muldyr er ikke en hest og ej heller et æsel, den er noget tredje, der eksisterer for sig selv og kommer gennem blandingen af to elementer. Det er ikke et heste-æsel eller en æsel-hest, det er et muldyr med egne definerbare træk og egenskaber (The Donkey Sanctuary, 2020).

Til at øge forståelsen af hvad hybrider og hybriditeten er, inddrages Jesse Stommels perspektiv indenfor pædagogikken: Stommel definerer det som en del af et øjeblik, der bevæger sig i et virvar for at lande i en ny konfiguration: 

"about the moment of play, in which the two sides of the binaries begin to dance around (and through) one another before landing in some new configuration" (Stommel, 2012, s. 12) 

Den pædagogiske tilgang til det hybride fokuserer på sammenblandingen af koncepter eller elementer, der bliver transformeret om til en ny konfiguration (Stommel, 2012). Dette kan forstås som værende nye måder, hvorved undervisning træder frem når to binære elementer mikses til en ny ting, der kan være sin egen. Denne kombinatorik mellem den pædagogiske og den biologiske forståelse dækker STAKs hybride forståelse, da der drages på, at en ægte hybrid ikke er et heste-æsel, men noget for sig selv, og at det hybride er noget, som er meget rodet i sin dannelse, men lander et sted i en ny konfiguration, der kan stå til grund for genopdagelse og derved genbruges i planlagte sammenhænge.