| Aktiviteten har til formål at styrke de studerendes akademiske digitale kompetencer, ved at styrke de studerendes evner til at udføre systematisk informationssøgning. Gennem aktiviteten trænes studerende i at dokumentere deres systematiske informationssøgningsstrategi. Denne dokumentationen, her i form af en søgeprotokol, kan være med til at styrke og bevidstgøre deres valg af akademiske kilder. Men også helt praktisk, styrke de studerende i at udføre systematiske online informationssøgninger, og argumentere for deres valg, fravalg, metode og strategi. Ved at lade studerende beskrive deres systematiske informationssøgning, tvinges de til at forholde sig til de fundne kilder i forhold til deres alder, sprog og akademiske niveau.
Alle links til afvikling af aktiviteter findes nederst |
 |
|---|
KONTEKST
Når studerende begynder på videregående uddannelser, benytter de ofte simple og tilfældige søgestrategier. Jo større opgaver studerende får stillet og jo længere de kommer i deres uddannelse, des større krav stilles der til de akademiske kilder der bliver inddraget, hvilket stiller krav til øget systematik i søgningen.
For at opnå en kvalificeret udvælgelse af information til opgavens argumentation har studerende brug for at flytte deres søgestrategi fra mere eller mindre tilfældige Google søgninger til systematiske søgninger i kvalitetssikrede akademiske digitale databaser.
Nogle opgaver stiller krav om at studerende kan dokumentere og begrunde, at der er afsøgt i relevante kilder med henblik på at finde kvalitetsinformation til en problemstilling.
At skrive akademiske opgaver kræver på mange studier at studerende kan finde akademisk, fagligt forskningsmæssigt relevant materiale. De studerende kan dog være tilbøjelige til at finde og anvende kilder der enten er uakademiske eller på et for lavt fagligt niveau. At arbejde med at finde information og kilder på baggrund af mere strukturerede, systematiske tilgange sikrer akademisk aktualitet, niveau og dybde.
Studerende kan være tilbøjelige til, at tænke at kompetencer i systematisk informationssøgning ikke er så nødvendige, idet en simpel søgning på f.eks. Google, næsten altid vil give et brugbart resultat. Vi befinder os i en verden, hvor vi har overflod af viden. Derfor er der behov for en struktureret og systematisk tilgang til informationssøgning, der gør søgning mere effektiv og tilbundsgående. Den systematiske metode kræver træning. Ved at styrke de studerende i at beskrive deres søgeproces i en søgeprotokol, tvinges de til at argumentere for deres valg og fravalg. Denne argumentation bevidstliggør og styrker bl.a. deres evne til at udvide eller afgrænse en søgning, og dermed fremme deres evne til at vælge blandt et bredere udvalg at kilder.
UDBYTTE
De studerende opøver en systematik i informationssøgningen, som giver overblik og struktur. Gevinsten kan være en hurtigere og mere udtømmende afsøgning af et vidensområde.
Den studerende opnår kompetencer i at udføre en struktureret og avanceret informationssøgning.
Den studerende opøver kompetencer i at beskrive deres informationssøgning.
De studerende opøver og tilegner sig en kritisk refleksiv tænkning i forbindelse med deres informationssøgning, idet de skal kunne begrunde og dokumentere valg af metode, information og kilder.
AKTIVITETENS INDHOLD OG TRIN
Aktiviteten introducerer begrebet søgeprotokol, en slags logbog, hvor de studerende trænes i at beskrive deres søgestrategi, metode og valg/fravalg. De studerende arbejder sammen i grupper, hvor de med udgangspunkt i en konkret problemstilling, beskriver deres søgeproces. De præsenterer deres søgeprotokol for holdet og får peer feedback.
FØR AKTIVITETEN
Underviseren inddeler holdet i grupper, og opstillet et skema, hvor de studerende kan se hvilken anden gruppe de skal give feedback til.
Undervisningslokalet, indrettes, så grupper af studerende kan arbejde sammen. dvs. borde skal stilles sammen gruppevis.
De studerende skal, inden undervisningen, have tilegnet sig viden om og færdigheder i avancerede søgeteknikker og søgemetoder. Denne viden kan enten komme fra foregående lektioner eller fra læst pensum, som forberedelse til undervisningen. (se litteratur om systematisk informationssøgning under ressourcer.)
Gruppeinddeling, fordeling af problemstillinger samt feedbackgrupper, deles på læringsplatformen..
De studerende skal have adgang til at skrive i et dokument, gerne fællesskrivning i f.eks. word, google docs eller onenote.
AKTIVITETEN TRIN FOR TRIN
1.lektion:
1. Underviser sætter de studerende ind i elementerne omkring avanceret søgning og det at kunne lave en søgestrategi (Det kan være med udgangspunkt i det de studerende har læst som forberedelse til undervisningen eller den viden de studerende har erhvervet sig gennem tidligere undervisning.) (se litteratur under ressourcer).
2. Underviser gennemgår søgeprotokollens elementer. Helt overordnet skal søgeprotokollen som minimum indeholde:
- Hvilke databaser er afsøgt.
- Hvilke søgeord og hvordan disse kombineres.
- Afgrænsning på sprog, publikationstype, år m.m.
- Søgeresultatet
(se ressourcer for eksempler på en protokol).
3. underviser skitserer de studerendes arbejde resten af tiden, og igangsætter gruppearbejdet.
2. og 3. lektion:
4. De studerende går i de foruddefinerede grupper.
5. Grupperne udfører informationssøgning i relevante online databaser i forhold til den valgte problemstilling. Underviser faciliterer processen.
6. De studerende tager noter fra deres informationssøgning i forhold til den færdige protokol eller den protokol de studerende selv opbygger på baggrund af kriterier.
7. Vil de studerende selv udforme en søgeprotokol, så påbegyndes dette arbejde.
8. De studerende kigger på deres noter i forhold til deres informationssøgning, og udfylder søgeprotokollen. De studerende kan vælge at lave både en prosatekst og en visuel fremstilling af søgningen.
9. De studerende skal ende ud med at finde relevant litteratur i forhold til problemstillingen og kunne begrunde
deres valg af kilder. Fx kan de opfordres til at finde tre relevante forskningsartikler.
4. lektion
10. Grupperne præsenterer for medstuderende og gør rede for processen og strukturen i forhold til at skabe en gennemsigtighed i den systematiske søgning. Studerende skal kunne ”Beskrive vejen fra søgning til resultat”, så andre kan følge og evt. efterprøve deres proces. Grupperne præsenterer arbejdet med fokus på – søgeord – selektionskriterier – valg af kilder, databaser – valg af søgeteknik/søgestrenge.
Hver gruppe har 5 minutter til præsentation
11. En anden gruppe giver peer feedback højest 5. minutter. Feedbackens fokus er
- søgeord
- selektionskriterier
- valg af kilder, databaser
- valg af søgeteknik/søgestrenge.
Den gruppe der har fremlagt, skal ikke forklare sig, blot lytte til den feedback de får.
EFTER AKTIVITETEN
Den næste opgave/aflevering, de studerende skal lave, skal de studerende dokumentere deres søgestrategi skriftligt. De studerende får feedback på opgaven og på deres søgeprotokol.
Underviseren italesætter egen søgestrategi i efterfølgende undervisning, hvis det er relevant.
MATERIALER OG FORBEREDELSE
| Forberedelse | Materialer |
|---|---|
| Underviseren laver en case til hver gruppe (en god problemstilling) der giver mulighed for at komme igennem alle dele i en systematisk søgestrategi. Cases kan eventuelt hentes fra ældre opgaver, eller aktuelle emner fra undervisningen. | En skabelon (f.eks. i et worddokument) til en søgeprotokol. |
| Underviser laver gruppeinddeling, og et skema hvor de studerende kan se hvilke grupper der giver feedback til hinanden. Skemaet skal også vise fordelingen af problemstillinger til grupperne. Skemaet deles på læringsplatformen. | Adgang til fagrelevante databaser |
| Underviser finder fagligt relevante online databaser. | |
| Underviser laver oplæg om systematisk informationssøgning. (se under eksterne ressourcer for inspiration) | |
| Underviser forbereder en søgeprotokol, en færdig skabelon eller en række kriterier for hvordan studerende selv kan udarbejde en søgeprotokol, som kan anvendes som dokumentation for systematisk søgning. (Se under eksterne ressourcer for inspiration) |
UDFORMET AF
Birgit Larsen & Ulla Buch Nilson, VIA Bibliotek, Campus Horsens,
sammen med underviserudviklere, FoU medarbejderen, IT-pædagog og bibliotekar.
LINKS TIL ANDRE STAK AKTIVITETER:
Fagets litteratur: Det starter med studieordningen
Studerende har kendskab til fagets centrale kilder og databaser
(Gen)kend din faglitteratur!
Studerende kan tilpasse deres litteratursøgning og -brug efter krav og traditioner i deres konkrete faglige kontekst
Rundt om og på tværs
Studerende kan følge op på kilders pålidelighed og reflektere over hvordan man anvender kilder
GO-WI-GO (Søgemaskine vs database)
Studerende har kendskab til og kan skelne imellem databaser og søgemaskiner og kan vurdere deres respektive styrker og svagheder
INSPIRATIONSKORT
EKSTERNE RESSOURCER
Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder
En søgning på nettet kan vise forskellige søgeprotokoller. F.eks Flow Charts; PICO. Der findes mange sider der viser eksempler på udfyldte skabeloner og forslag til skema.
Se eksempel på læringsobjekt: https://learninglib.org/2021/12/03/fire-trin-til-en-bedre-sogning/
Rienecker, Lotte, og Peter Stray Jørgensen. Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. 5. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2017.
Lund, Hans, Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning : redskaber til evidensbaseret praksis. Kbh.: Munksgaard, 2014.
Pors, Niels Ole, og Carl Gustav Johannsen, red. Evidens og systematiske reviews : en introduktion. Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2013.