Resumé
STAK-projektet sigter mod at skabe konkrete digitale didaktiske designs i form af læringsmønstre der understøtter og udvikler de studerendes digitale kompetencer så de kan begå sig akademisk i en verden præget af bl.a. digital deling, åbne adgange, online samarbejde og nye teknologiske muligheder og udfordringer. Det ønsker projektet at realisere gennem at udbyde og indarbejde digitale kompetencer i uddannelsesbibliotekerne og -institutionerne sådan at de studerende er bedre rustet til en digitaliseret verden og en fremtid præget af ny teknologi. At deltage i undervisning, forskning og arbejdsliv kræver i dag evnen til at navigere og agere i en hybrid digitaliseret verden på akademiske måder. Dette tema og dets potentiale for uddannelsesinstitutioner blev netop præsenteret af Rikke Toft Nørgaard, CUDIM samt diskuteret på DEFF 2018 konferencen.
De nævnte udfordringer knytter an til en nødvendig udvikling og opdatering af uddannelsesbibliotekernes udbud til studerende (og undervisere) i direkte relation til DEFFs indsatsområde (2018-19) om at forbedre de studerendes digitale informationskompetencer og digitale dannelse i et samarbejde på tværs af videregående uddannelsesinstitutioner. I projektansøgningen beskrives de bærende dimensioner, hvorigennem STAK-projektet søger at løfte disse udfordringer og komme med bæredygtige og virkningsfulde løsninger på disse.
Forfatter
Det Kgl. Bibliotek, Aarhus University Library (projektejer- og leder)
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM), Arts, Aarhus Universitet (faglig partner)
Det Kgl. Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek
Aalborg Universitetsbibliotek
Medicinsk Bibliotek, Aalborg Universitetshospital
VIA Bibliotek
KEA Bibliotek